Politiet efterlyser knivbevæbnet røver

Rema 1000 i Korsør var fredag aften udsat for et røveri. Nu efterlyser politiet en ung gerningsmand med billede og signalement

Gerningsmanden beskrives som 17-18 år. Han bar en 4-5 centimeter lang kniv ved røveriet. Politifoto.
Gerningsmanden beskrives som 17-18 år. Han bar en 4-5 centimeter lang kniv ved røveriet. Politifoto.

En ung mand, der menes at stå bag et røveri mod Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør, efterlyses nu af politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse mandag eftermiddag.

- Fredag aften klokken 19.47 kom en mand ind i Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør. Her truede han medarbejderne med en kniv til at udlevere et kontantbeløb og to kartoner Prince Light. Efter røveriet forsvandt han i løb i retning mod Byparken, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Gerningsmanden bar en 4-5 centimeter lang kniv under røveriet.

Han beskrives som 17-18 år og dansk af udseende. Han bar en lilla hættetrøje af mærket Peak Performance med en sort trøje udover og sorte solbriller.

Politiet hører gerne fra borgere, der mener at kunne genkende gerningsmanden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere