Politiet efterlyser otteårig dreng

En autistisk dreng på otte år er stukket af fra sin mor i Rødovre. Nu beder politiet om hjælp til at finde ham

OPDATERET: Klokken 19.28 meddeler Københavns Vestegns Politi, at en borger har fundet drengen i god behold på Damhustorvet.

En blot otte år gammel dreng er efterlyst af Københavns Vestegns Politi, efter han stak af fra sin mor klokken 17.50 ved et busstoppested på Rødovre Parkvej.

- Vi fik anmeldelsen klokken 18.35, så han løber formentlig i området derude, siger Kim Madsen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Den efterlyste dreng er autistisk og har ikke noget sprog, men han forstår, hvad der bliver sagt til ham.

Drengen er iklædt en hvid t-shirt, et par jeansshorts og et par sorte sko. Han er 143 cm høj, slank af bygning og af anden etnisk oprindelse end dansk.

- Vi har kørt og kigget efter ham i et stykke tid. Vi håber på, at vi finder ham inden længe, lyder det fra vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere