Politiet efterlyser to gerningsmænd: Kan du genkende dem?

Begge havde medbragt et koben, og den ene var også i besiddelse af en bidetang

Politifoto
Politifoto

Fyns Politi efterlyser mandag to gerningsmænd, der natten til lørdag brød ind på Skårup Bibliotek/Kulturcenter i Skårup på Sydfyn.

Indbruddet fandt sted mellem klokken 00.30 og 01.00 om natten.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at mændene slap af sted med et mindre kontantbeløb.

Koben og bidetang
Gerningsmændene beskrives begge som 18-25, 170-180 cm høje og almindelige af bygning.

Den ene var iført en sort North Face-jakke med hætte, mørk hættetrøje under jakken, sorte Adidas-joggingbukser, sorte kondisko og hvide såler og grå arbejdshandser.

Den anden gerningsmand var iført en tynd, mørk dunjakke med et mærke på venstre ærme, blå jeans, sorte sko, blå/sorte arbejdshandsker.

Begge havde medbragt koben, og den ene var også i besiddelse af en bidetang.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere