Politiet efterlyser unge kvinder efter overfald i gangtunnel

Ung kvinde overfaldet i gangtunnel efter bytur - eneste brøde var, at hun sagde hej

Ved du noget om sagen, så til os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu tre unge kvinder efter et overfald i gangtunnellen under jernbanen ved Roskilde Station.

Offerets brøde var tilsyneladende, at hun sagde 'hej' til de forkerte.

I en pressemeddelse beskrives det, hvordan en en 18-årig kvinde fra Ugerløse lørdag nat den 8. april 2017 omkring kl. 02.30 overfaldet af tre yngre kvinder i tunnelen under jernbanen ved Roskilde station.

Efter en tur i byen gik offeret sammen med en veninde i tunnelen fra Jernbanegade i retning mod Køgevej, da de tilfældigt mødte de tre kvinder, som offeret tiltalte med 'Hej', fordi hun var i godt humør.

De tre yngre kvinder bad hende om at tie stille, tiltalte hende med diverse skældsord og fortalte hende, at hun skulle passe på, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Her beskrives det endvidere, hvordan offeret derefter bad dem om at slappe af og forsøgte at gå videre.

Trioen holdt hende dog tilbage, hvor den ene tog fat i offerets hår og bankede hendes ansigt et par gange ind i væggen. En anden af kvinderne deltog også i overfaldet, i det hun også bankede offerets hoved ind i væggen, medens den sidste kvinde fra gruppen holdt offerets veninde på afstand.

Offeret og veninden slap til sidst fri, hvorefter de så, at de tre yngre kvinder grinende gik videre gennem tunnelen i retning mod Jernbanegade.

De tre kvinder beskrives som:

A: kvinde, 18-20 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, tynde øjenbryn, der muligvis var tegnet, iført hvid kasket, sort jakke, mørke bukser og hvide sko.

B: kvinde, 18-20 år, 165-175 cm høj, kraftig af bygning, sort langt hår, iført hvide sko og medbragte sort taske.

C: kvinde, 18-20 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, iført mørkt tøj.

Alle tre kvinder talte dansk med accent og blev filmet af overvågningskameraer i gangtunnelen, da de forlod stedet.

Politiet har siden anmeldelsen forsøgt at få de tre yngre kvinder identificeret, men forgæves.

Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at identificere kvinderne, der blev filmet af et overvågningskamera i gangtunnelen under jernbanen ved Roskilde station.

Henvendelser i sagen om oplysninger og tip om kvindernes identitet kan gives til den lokale efterforskningsafdeling Roskilde hos Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere