Politiet efterlyser vidner efter påkørsel

To piger og en mand kan muligvis have overværet en påkørsel i Horsens

Disse to reklameomdelere vil politiet i Horsens gerne tale med. (Politifoto)
Disse to reklameomdelere vil politiet i Horsens gerne tale med. (Politifoto)

Task Force Vest beder offentligheden om hjælp til at identificere vidner, der kan have overværet en påkørsel i Horsens.

Sagen drejer sig om en episode på parkeringspladsen bag grillbaren Madkassen på Tordenskjoldsgade ved nummer 23 den 19. maj kl. 21.09.

Her blev Madkassens 33-årige indehaver forsøgt påkørt af en Audi A4 og overfaldet af tre mænd.

Han nåede at springe til siden, og Audien bragede ind i hans egen bil.

De tre mænd sprang herefter ud af bilen, og den ene trak en springkniv, men da den 33-årige mands bror, som ventede i den 33-åriges bil, sprang ud og råbte op, flygtede mændene fra stedet.

Mændene forsøgte i første omgang at bakke væk, men af ukendte årsager måtte de opgive og flygtede derfor videre til fods.

I forbindelse med efterforskningen har politiet gennemgået videooptagelser fra gerningsstedet, og har derigennem identificeret potentielt afgørende vidner.

Det er disse vidner, politiet gerne vil i kontakt med.

Det er ikke sikkert, at de pågældende er klar over, at de faktisk kan have været vidner til omstændighederne omkring en alvorlig forbrydelse, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiets Task Force Vest vil gerne have hjælp til at få identificeret en mand i mørkt tøj, som går ad Tordenskjoldsgade på gerningstidspunktet, samt to piger, som omdeler reklamer eller aviser på gaden 5 minutter efter gerningstidspunktet.

Se billeder af de mulige vidner over artiklen.

Henvendelser i sagen til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

1 af 3 Denne mand kan have overværet påkørslen. (Politifoto)
2 af 3 Her ses manden, som politiet gerne vil tale med, bagfra samt gerningsmændenes bil. (Politifoto)
3 af 3 Disse to reklameomdelere vil politiet i Horsens gerne tale med. (Politifoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere