Politiet efterlyser vidner: Mor blev overrasket af maskerede røvere

Østjyllands Politi beder om hjælp fra vidner efter et hjemmerøveri mandag morgen i Assentoft

To maskerede og bredskuldrede mænd trængte mandag morgen ind i en kvindes hjem i Assentoft ved Randers og begik hjemmerøveri, oplyser politiet.

En sort bil, som mændene flygtede i, efterlyses af Østjyllands Politi i forbindelse med sagen.

Kvinden, der er 48 år, havde netop sendt sine børn afsted, da det bankede på døren lidt før klokken otte.

De to mænd trængte ind i hjemmet på Storegade og råbte op om "penge, penge", oplyser politiet.

Den ene tog en lommekniv frem og holdt våbnet mod kvindens hals. Det endte med, at de fik penge. Da den enes telefon ringede, løb de begge væk.

Mændene talte sammen på et sprog, som kvinden ikke kender. De kørte muligvis væk i en sort bil. Den kørte med høj fart ad Gunderupvej til krydset ved Søndergade. Herfra kørte bilen mod syd, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere