Politiet efterlyser: Voldtægtsforbryder på fri fod

35-årige Wasim Essam Hajress er dømt for en voldtægt og efterlyses nu af politiet

Politiet efterlyser denne 35-årige mand, der er dømt for voldtægt. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Politiet efterlyser denne 35-årige mand, der er dømt for voldtægt. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 35-årige mand, der er dømt for voldtægt, efterlyses af Midt- og Vestsjællands Politi.

Gerningsmanden hedder Wasim Essam Hajress, er født i Libanon og har ingen fast bopæl i Danmark.

Han er dømt for at have voldtaget en kvinde i år. Dommen lyder på tre år og seks måneder og udvisning fra Danmark og faldt den 6. september ved retten i Roskilde.

- Han har ikke været varetægtsfængsel under retssagen. Ved domsafsigelsen kom han ikke. Retten beslutter der, at han skal varetægtsfængsles op til strafuldbyrdelsen. Derfor har vi forsøgt at finde ham, og det er ikke lykkes, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Charlotte Tornquist til Ekstra Bladet.

Wasim Essam Hajress har været forsvundet i en uges tid, siger Charlotte Tornquist videre.

Politiet har ingen spor på, hvor han er henne. Det tyder på, at han prøver at flygte fra sin straf.

- Han har jo også fået en hård straf med både en lang fængselsstraf og en udvisning, og det er nok derfor, han har valgt at fordufte, siger Charlotte Tornquist til Ekstra Bladet.

Midt- og Vestsjællands Politi har udsendt et signalement på Wasim Essam Hajress:

  • Cirka 188 centimeter høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Brune øjne.
  • Sort kort hår på toppen af hovedet.
  • Han er tidligere kendt med sort fuldskæg.
  • Politiet har ikke nogen oplysninger om, hvad han har på af tøj.

Voldtægten skete i Roskilde tidligere på året, hvor en 26-årig mand sammen med Wasim Essam Hajress også blev dømt i sagen som medgerningsmand. Den 26-årige mand er varetægtsfængslet, oplyser Charlotte Tornquist til Ekstra Bladet.