Politiet er talstærkt til stede ved lejlighed

Politiet er lige nu talstærkt til stede ved en lejlighed i Aarhus

Politiet er talstærkt til stede. Video: Presse-foto.dk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Beboerne er gennet ud af deres lejligheder og svært bevæbnet politi er massivt til stede på Hasle Centervej i Aarhus V.

Ifølge vidner på stedet er aktionen koncentreret omkring en lejlighed.

Billeder fra stedet viser, at politiet har afspærret et større område, ligesom der politifok fra PETs aktionsstyrke på stedet. Det er uvist, hvad de laver på adressen.

Politiet er ankommet til lejligheden. Foto: presse-fotos.dk
Politiet er ankommet til lejligheden. Foto: presse-fotos.dk
 

Vagtchefen hos Østjyllands Politi oplyser, at han tager sig af døgnets øvrige begivenheder, og at behandlingen af den konkrete episode foregår i et andet lokale.

- Det er lidt hektisk lige nu, og der kommer en udmelding i løbet af ganske kort tid, siger han.

Omkring klokken 15.50 skriver Østjyllands Politi:

'Vi er i øjeblikket til stede i Bispehaven i det vestlige Aarhus i forbindelse med en politiaktion, som vi ikke kan sige mere om på nuværende tidpunkt'.

Ekstra Bladets journalist Karsten Gøttler er til stede ved boligområdet. Han fortæller, at Hasle Centervej nu ikke længere er afspærret.

- Flere politibiler, ambulancer, lægebiler og brandbiler er på vej væk nu, klokken 16.15.Trykket er vist ved at falde lidt, jeg tror, det er slut nu, siger Karsten Gøttler. 

Han fortæller, at han har set seks politibiler med kampklædte, maskerede betjente forlade området. Desuden er en politibil kørt fra området med en person på bagsædet. 

Ekstra Bladet har talt med Mark Sørensen, der er nabo til der, hvor politiet har været til stede. Han er ikke blevet evakueret. Billedet herunder er fra hans lejlighed.

Udsigten fra nabolejligheden i Bispehaven. Foto: Privatfoto
Udsigten fra nabolejligheden i Bispehaven. Foto: Privatfoto

Ud af lejlighederne
Ekstra Bladet har talt med 20-årige Lukas, der fortæller, at det startede ved 12-tiden, hvor der var noget politi, men det var stille og roligt de første mange timer. Han hørte noget i opgangen, der lød som nogen, der prøvede at banke en dør ind.

- Der skete ikke så meget i lang tid, men så gik der nogle timer, og så fik vi besked på, at vi skulle ud af lejligheden, siger han.

De fik ikke at vide, hvad der var årsagen til det.

De gik derefter ned på gaden, hvor der var afspærret på et stort område. Nu er de taget ned i byen for at få tiden til gå.

Flere borgere har fra omkring 14.30-tiden tippet Ekstra Bladet om, at de har set civile politibiler med blink og høj fart på vej over Fyn mod Jylland.

PET’s aktionsstyrke er en specialuddannet enhed, der blandt andet kan hjælpe med vanskelige indsatsopgaver, gidselsredning, særligt farlige anholdelser og vanskelige indsatsopgaver.

Ekstra Bladet har været i kontakt med PETs pressetjeneste, om de kan oplyse, hvorfor aktionsstyrken er involveret i episoden.

- Det har vi ingen kommentarer til. Vi henviser til Østjyllands Politi, lyder meldingen.

Det er kun godt en måned siden, at beboerne omkring Bispehaven kunne følge med i en dramatisk aktion. Her kunne man se en mand, der hang fra anden sal, mens kampklædt politi forsøgte at få ham op.

PRIVATFOTO 112 - 28. jun. 2019 - kl. 21:25 Mystisk politiaktion: Mand hænger ud af vindue

Den sag viste sig at have relation til dobbeltdrabet i Sennepshaven i Herlev, hvor  to svenskere med relation til gangster-miljøet blev dræbt.

112 - 29. jun. 2019 - kl. 13:32 Efter vild aktion: Kampklædt politi i retten

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere