Politiet er tavs i sag om savnet Bettina: - Jeg tror hun er død

Politiet har brug for arbejdsro og vil derfor ikke bidrage med yderligere oplysninger i mystisk sag

Bettina Olsen kommer fra Borre, og har været væk siden søndag den 12. november. Privatforo
Bettina Olsen kommer fra Borre, og har været væk siden søndag den 12. november. Privatforo

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden torsdag efterforsket forsvindingen af 34-årige Betinna Olsens fra Borre på Møn.

Hendes fætter fortæller til Ekstra Bladet, at han er bange for hun ikke er live længere.

- Jeg tror hun er død, siger Brian Arnsfeldt Hansen, som er Bettinas kontaktperson.

- Hun ville aldrig forsvinde på den måde. Hun har efterladt sin hund, som er som et barn for hende. Det ville hun aldrig gøre, og det har hun aldrig gjort før, siger han.

Bettina blev sidst set i søndag formiddag ved en 12-tiden af fætteren, hvor hun kørte væk fra Stege mod Østmøn.

- Hun kørte med sin kæreste i sin sorte Suzuki Swift modsat min vej, og jeg kom fra Østmøn mod Stege, siger fætteren.

Siden har hun ikke givet livstegn fra sig på sin mobiltelefon eller de sociale medier.

Og det har fået familien til at melde hende savnet til Politiet.

Politiet er tavs
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke nogen oplysninger i sagen, andet end at de efterforsker sagen ud fra flere teorier.

De har bedt om "efterforskningsmæssig arbejdsro", og derfor vil de ikke komme med yderligere oplysninger.

Det skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Misbruger
Ifølge fætteren er Bettina misbruger af sovepiller og alkohol. Han mener det startede for to år siden, da hendes mor døde.

- Før det drak hun ikke, siger han.

Men på trods af det har hun aldrig lavet et forsvindingsnummer før.

- Hun kom hver dag hos sin bror, der bor lige ved siden af mig, og hun er generelt meget tæt med vores side af familien, så det er meget mærkeligt, at hun lukker ned for alt kontakt, siger Brian.

Han fortæller, at politiet har bedt ham om at være varsom med, hvor meget han fortæller, da de er i gang med at efterforske sagen.

Men Brian Arnsfeldt Hansen er bange for, at kusinen er død, men om det er et uheld eller en forbrydelse ved han ikke.

Lille kvinde med rødt hår
Brian beskriver Bettina som en meget lille kvinde på omkring 40 kilo og 160 høj.

Hun havde mørkt joggingtøj på, da han så hende i bilen, og muligvis en kasket.

Hendes hår havde en falmet rød farve, fordi hun plejer at farve det, men det er længe siden.

 

 

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen