Politiet fandt død mand: Men hvem er han?

EFTERLYSNING: Østjyllands Politi beder om hjælp til at identificere død mand fundet for en uge siden i Aarhus

En ung mand, som vurderes til at have været mellem 20 og 25 år blev fundet død 11. januar klokken 23.53 i Mølleparken i det centrale Aarhus.

Men nu - en uge senere - har Østjyllands Politi endnu ikke kunnet identificere manden, som ikke havde identifikationspapirer på sig, da han blev fundet i parken foran det gamle hovedbibliotek i den jyske hovedstad - et område, som igennem årene ligesom det nærliggende Klostertorv ofte har været tilholdssted for misbrugere og hjemløse.

Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde ud af, hvem denne yngre mand var. Politifoto

Derfor beder Østjyllands Politi nu om hjælp hos offentligheden for at finde ud af, hvem den yngre mand var, og hvor han kommer fra. Politiet mener, at han har østeuropæisk baggrund. Der er angiveligt ikke sket nogen forbrydelse forud for dødsfaldet, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Manden beskrives som velsoigneret, 20-25 år, 183 centimeter høj, spinkel af bygning, iført sort jakke, blå denim/cowboybukser, sorte snørestøvletter og brune handsker.

Såfremt mand ved, hvem manden er, eller har oplysninger om sagen, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere