Politiet fandt over 100 millioner kroner i madrassen

Politiet i Boston lavede et kæmpe fund, da de opdagede en madras fyldt med sorte penge

Politiet fandt over 100 millioner danske kroner i en madras. Foto: US Department of Justice
Politiet fandt over 100 millioner danske kroner i en madras. Foto: US Department of Justice

17,5 millioner dollars, næsten 120 millioner danske kroner, fandt politiet i Boston i en stor svindelsag.

Politiet kobler den store sum sammen med et længere efterforskningsforløb af telefonselskabet, TelexFree, som er kendt som et af verdens største svindler-firmaer nogensinde, skriver Boston Globe.

Brasilianeren, Cleber Rene Rizerio Rocha, blev anholdt i forbindelse med fundet.

Han førte politiet til fundet, da han blev fløjet ind i landet, for at hente kontanterne.

Den 27-årige brasilianer skulle angiveligt have tæt kontakt til Carlos Wanzeler, medejer af 'teleselskabet' TelexFree, som skulle have fløjet Cleber ind i landet.

Han står nu tiltalt i sagen, selvom han selv påstår, at bare var en mellemmand som ikke var klar over, hvor omfattende beløbet var.

Politiet overvågede den 27-årige mand, og fulgte efter ham, så snart han landede i USA. På den måde blev de ledt til den dyre madras onsdag den 4. januar.

Mandag i denne uge var han så til høring i retten i Boston.

- Han har været tæt nok på Wanzeler, til at blive betroet med så mange millinoer, sagde dommeren, Judith G. Dein i retten.

Dagbladet i Norge, som også har skrevet om sagen, fortæller, at pengene skulle fragtes fra Boston til Brasilien for at blive vasket hvide.

Pengene skulle angiveligt være Carlos Wanzelers, som selv er på flugt fra den amerikanske myndighed mistænkt for at bedrage investorer for enorme summer igennem teleselskabet og pyramidespil.

Han gemmer sig i øjeblikket i Brasilien, og er ikke blevet fanget i denne sag.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere