Politiet finder lig under eftersøgning af 19-årige Tova

19-årig kvinde har været forsvundet i to døgn. Tre unge mænd er anholdt i forbindelse med sagen

En død person er fundet i forbindelse med en stor eftersøgning af en 19-årig kvinde, der blev meldt savnet søndag.

Politiet har ikke oplyst, om det er den savnede Tova Moberg, men fundet sættes i forbindelse med eftersøgningen, der er koncentreret omkring en gård og en sø i Hudiksvall-kommune.

- Vi kan bekræfte, at en person er fundet død. Det er sket i forbindelse med eftersøgningen på den forsvundne Tova, siger polititalskvinde Matilda Isaksson til Aftonbladet.

Tova Mobergs pårørende er underrettet om fundet af et lig, oplyser politiet.

Tre unge mænd anholdt
Tre unge mænd i 20-års alderen er anholdt i forbindelse med efterforskningen. De er sigtet for at have bortført den 19-årige kvinde, oplyser svenske medier.

Politiets eftersøgning gik i gang cirka klokken 23 mandag ved en gård, hvor kvinden angiveligt har en bekendt.

Den unge kvinde blev sidst set natten mellem lørdag og søndag. Hun blev meldt savnet af sine forældre. Siden har en stor politiindsats været i gang.

Dukkede ikke op til fest
Politiet vil ikke oplyse, hvilken forbindelse de tre anholdte mænd har til den forsvundne kvinde, eller hvorfor det tror, at en forbrydelse kan ligge bag hendes forsvinden.

Tova Moberg var angiveligt på vej til fest, inden hun forsvandt.

Ifølge pigens venner kontaktede hun dem sent lørdag aften, da hun ringede og fortalte, at hun overvejede at tage videre til en fest med en klassekammerat. Men Tova Moberg dukkede aldrig op til festen.

112 - 15. maj. 2017 - kl. 22:10 19-årige Tova forsvundet: Var på vej til fest med en kammerat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere