Politiet frafalder sag mod rocker: Automatriffel var ubrugelig

Han er fortsat sigtet i sag om svindel med biler

Politiet har nu frafaldet sigtelsen mod et mangeårigt Hells Angels-medlem, der har været sat i forbindelse med en M-16 militærriffel.

Riflen har vist sig at være ubrugelig, hvilket er begrundelsen for, at sigtelsen er frafaldet.

Det oplyser rockerens advokat, Peter Secher.

- Politiet har taget grueligt fejl. Våbnet var et legetøjsvåben og min klient havde i øvrigt intet med det at gøre. Det havde derfor klædt dem, at vente med at blæse det op i pressen, lyder det fra advokaten.

Se også: Rockere fængslet: Gemte automat-riffel i carport

Rockeren er dog fortsat i politiets søgelys. Yderligere er han nemlig sigtet i en sag om svindel med biler, bekræfter advokaten.

I sigtelsen er fire konkrete biler nævnt: En Honda Cr-V, en Opel Vivaro, en Jaguar og en Iveco Daily. Desuden nævnes et større antal ikke endeligt opgjort eller identificerede antal biler i sigtelsen.

Rockeren nægter sig skyldig i disse sigtelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere