Politiet frigiver video af biljagt og skyderi

I februar måned endte en længere biljagt i Baton Rouge, USA, med et voldsomt skuddrama. Nu er optagelser fra episoden, hvor den forfulgte pludseligt stopper bilen, stiger ud og åbner ild, blevet frigivet

Se optagelserne af den seks minutter lange biljagt (Kameraone)

Manden bag rattet i flugtbilen var 22-årige Calvin Smith. Tidligt om morgnen havde han hamret på sin på ekskærestes dør, men desværre var det ekskærestens stedfar, der åbnede og bad Calvin om at gå sin vej.

Calvins og ekskærestens forhold havde ifølge familien været turbulent i længere tid - Calvin var ustabil og havde opført sig voldeligt, hvilket resulterede i et tilhold.

Calvin Smith tog stedfaderens afvisning særdeles ilde op. Han valgte efterfølgende at skære dækkene op på en parkeret bil, smadre køleren med et bat og slå forruden itu, før stedfaderen kom ud og smed ham væk.

Herfra satte politiet efter Calvin Smith, der var flygtet i bil.

Biljagt med fatal udgang
Calvin Smith havde dog ikke i sinde at komme frivilligt med politiet, da de forsøgte at vinke ham ind til siden. I stedet trådte han sømmet i bund og indledte en seks minutter lang biljagt.

Da Calvin nåede sin bopæl, svingede han bilen rundt og sprang ud med en semi-automatisk riffel i rettet mod politiet. Mellem 30 og 50 skud blev affyret, før han selv blev ramt.

Selvom Calvin Smith blev hasteindlagt, døde han af sine kvæstelser. Ved autopsien viste det sig, at han havde alkohol i blodet samt fire forskellige slags narko.

- Jeg har ingen ide, om hvordan de to betjente overlevede, siger advokat Hillar Moore.

Den ene af de to betjente blev snittet af et projektil på siden af hovedet, den anden blev skudt i overkroppen. Begge blev suspenderet indtil optagelserne fra deres såkaldte 'bodycams' overbeviste dommeren om, at de havde handlet forsvarligt truslen taget i betragtning.

En tragisk skæbne
- Vi kan slet ikke kende vores lille dreng, udtalte Calvin Smiths familie, da de fik den ulykkelige besked.

De beklagede tilmed overfor politiet, at Calvin Smith havde forvoldt ordensmagten skade. Dog kom den voldsomme hændelse ikke ud af den blå luft - Calvin Smith havde en lang sygehistorie med svær depression og selvmordstruende adfærd.

En måned inden det gik helt galt for den unge mand, havde han lagt sin antidepressive-medicin på hylden, og i dagene op til den skæbnesvangre morgen, havde han sendt flere beskeder til ekskæresten, hvor han skrev, at han ville dræbe sig selv, hende og måske andre. Desuden havde han bedt ekskærestens stedfar om at sige til hende, at han havde brug for at få hende tilbage.

 

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere