Politiet: 'Gammel nag' bag drab på berømt hjertelæge

Politiet i Houston, Texas, har offentliggjort identiteten på mand, der mistænkes for drab på læge, der behandlede tidligere præsident Bush

Mark Hausknecht behandlede i 2000 den tidligere præsident George H. W. Bush. Foto: AP
Mark Hausknecht behandlede i 2000 den tidligere præsident George H. W. Bush. Foto: AP

En mand, der mistænkes for at have dræbt en fremtrædende hjertelæge, kan have været ude efter hævn, fordi hans mor døde på lægens operationsbord for 20 år siden.

Det oplyser politiet i Houston, USA, der har offentliggjort identitet og foto på den mistænkte drabsmand Joseph Pappas, 62.

- Der var gået meget planlægning forud for dette, siger politichef Art Acevedo om drabet på hjertelæge Mark Hausknecht.

Hausknecht blev dræbt 20. juli, mens han på cykel var på vej på arbejde på Houston Methodist Hospital, oplyser Associated Press.

Drabsmanden kom også kørende på cykel og overhalede Hausknecht på cykelstien, hvorefter han vendte sig om og affyrede et dræbende skud mod lægen.

Joseph Pappas, 62, mistænkes for drabet på den kendte hjertelæge. Foto: AP
Joseph Pappas, 62, mistænkes for drabet på den kendte hjertelæge. Foto: AP
 

Politiet har tidligere udsendt denne tegning af drabsmanden. Foto: AP
Politiet har tidligere udsendt denne tegning af drabsmanden. Foto: AP

Døde på operationsbordet
Acevedo oplyser, at Pappas mor var tidligere patient hos Hausknecht og døde under en operation for 20 år siden.

- Så det tyder på, at det handler om gammel nag, siger politichef Acevedo på et pressemøde om sagen onsdag.

Politiet efterlyser Joseph Pappas, en pensioneret politimand, der er gået under jorden og anses for at være bevæbnet og farlig.

- Vi er helt sikre på, at han er vores gerningsmand, siger politichefen.

Behandlede eks-præsident
Drabet kom som et chok for venner og familie, der beskriver Mark Hausknecht som en beskeden og gavmild mand, der næppe kunne have fjender.

Hausknecht blev kendt i hele landet, da han i 2000 behandlede den forhenværende præsident George H. W. Bush for uregelmæssig hjerterytme.

Læge Mark Hausknecht ses sammen med den tidligere præsident Bush. Foto: AP
Læge Mark Hausknecht ses sammen med den tidligere præsident Bush. Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere