Politiet gør atter kokainfund i Pusher Street

Fem anholdt ved politi-aktion i Christianias hashgade

Atter har politiet fundet kokain i Pusher Street. Her drejer det sig om tre salgsposer med sammenlagt godt halvandet gram i.

Det fortæller Lars-Ole Karlsen, leder af politiet særlige Operativ Special Afdeling, OSA.

Han erkender, at det er en mindre mængde. Men det er langtfra første gang, at politiet finder det hvide pulver på personer, der anholdes.

Salgsposerne med kokain fandt politiet på en 26-årig mand, der blev anholdt i forbindelse med den løbende indsats rettet mod den organiserede handel med cannabis-produkter i den verdensberømte hashgade.

- Det er tankevækkende, at vi nu mange gange har fundet kokain på anholdte narkohandlere i Pusher Street. Det er ofte, at vi finder dem i besiddelse af kokain, og så er det spørgsmålet rejser sig, om det er til eget forbrug, eller det er til salg, siger Lars-Ole Karlsen.

Senest politiet fandt kokain i Pusher Street var i sidste uge.

Se også: Fandt kokain på mistænkt pusher på Christiania

Aktionen, hvor den 26-årige blev anholdt, skete ved 14-tiden. I alt blev fem anholdt.

Af dem forventes den ene fremstillet i grundlovsforhør.

Ud  over kokain tog politiet hash, skunk, joints samt lidt over 20.000 kr med sig hjem fra dagens aktion.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen