Politiet: Han dræbte ni elever og en lærer

'Born to Kill': Politiet i Texas har sigtet Dimitrios Pagourtzis, 17, for masseskyderi, der har kostet ti mennesker livet

Dimitrios Pagourtzis ses her på sin Facebook-profil. Foto: AP
Dimitrios Pagourtzis ses her på sin Facebook-profil. Foto: AP

17-årige Dimitrios Pagourtzis er anholdt og sigtet for masseskyderiet, der fredag kostede ti mennesker livet på et gymnasium uden for Houston, Texas.

Pagourtzis brugte ifølge politiet en revolver og et oversavet jagtgevær, som han havde taget fra sin far, skriver Associated Press.

Ifølge øjenvidner var teenageren iført en lang sort, frakke og en T-shirt med ordene ’Born to Kill’, da han åbnede ild mod sine klassekammerater på Santa Fe High School.

Dimitrios Pagourtzis klarede sig godt i skolen, men han var indesluttet og mut. Han var desuden kendt for sin store interesse for skydevåben.

- Men han talte aldrig om, at han havde lyst til at slå mennesker ihjel, siger vennen Tristen Patterson.

Politiet har identificeret 17-årige Dimitrios Pagourtzis som den mistænkte. Foto: AP
Politiet har identificeret 17-årige Dimitrios Pagourtzis som den mistænkte. Foto: AP
 

På et pressemøde bekræfter Texas-guvernør Greg Abbott, at ti mennesker blev dræbt – ni elever og en lærer - i forbindelse med skoleskyderiet.

- Det er et af de mest afskyelige angreb, vi nogensinde har set i Texas' historie.

Fandt fire bomber
Ti andre er såret, her i blandt en politimand, der blev såret i skulderen under en skudveksling med gerningsmanden.

Efter skyderiet fandt politiet fire hjemmelavede bomber på skolen. Desuden har man fundet en molotovcocktail i teenagerens hjem.

Ti mennesker blev fredag dræbt under et skoleskyderi på Santa Fe High School i Texas. Foto: AP
Ti mennesker blev fredag dræbt under et skoleskyderi på Santa Fe High School i Texas. Foto: AP
 

Dagens undervisning var netop begyndt, da gerningsmanden åbnede ild mod et klasselokale, hvor der blev undervist i kunsthistorie.

Samtidig lød brandalarmen, og der udbrød panik.

- Lige pludselig kunne man høre tre brag, og så løb jeg bare, så hurtigt jeg kunne til den nærmeste etage, så jeg kunne gemme mig og ringe til min mor, fortæller Dakota Shrader til CBS News

- Vi troede først, at det var en brandøvelse, indtil vores lærer sagde løb, løb, løb, fortæller en anden elev.

To kvinder beder en bøn, mens de venter på nyt om skyderiet. Foto: AP
To kvinder beder en bøn, mens de venter på nyt om skyderiet. Foto: AP
 

Damon Rabon fortæller, at han kiggede ud af døren fra sit klasseværelse, efter han havde hørt flere høje brag. Her så han gerningsmanden.

- Han havde en sort jakke på, var rimelig lav og havde et oversavet jagtgevær, siger Damon Rabon til tv-stationen.

Skyderiet udløste en fuld såkaldt lockdown ved Santa Fe High School. Tv-billeder viste et stort opbud af politi og redningsmandskab ved skolen.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder på et pressemøde skyderiet for et 'helt forfærdeligt angreb'.

- Det er en meget, meget, trist dag, lyder det fra præsidenten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere