Politiet har anholdt mistænkelig 'numsegramser'

Nu skal manden afhøres og udspørges om, hvorvidt han er den berygtede 'numsegramser' fra Esbjerg

Noget tyder på, at politiet i Esbjerg muligvis har fået fat i kravebenet på den såkaldte 'numsegramser,' som i flere måneder har chikaneret  kvinder i den vestjyske olieby.

- Det er korrekt, at vi har anholdt en 32-årig mand og sigtet ham for blufærdighedskrænkelse, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Manden sættes i forbindelse med to tilfælde af 'numsegramseri' i weekenden.

I det ene tilfælde blev en kvinde lørdag i Kirkegade strøget ned ad ryggen og gramset på numsen. Og søndag aften blev en anden kvinde befamlet i Nørregade, da en mand kom cyklende bagfra og tog hende på bagdelen.

Omkring 20 anmeldelser
Siden december har politiet fået omkring 20 anmeldelser fra kvinder, som har følt sig forulempet. Metoden har stort set altid været den samme. Manden kommer kørende på sin cykel. Herefter kører han op til kvinden bagfra - og så bliver der ellers gramset.

- Vi kan endnu ikke sige, om den anholdte mand står bag de andre episoder. Men det vil da være yderst nærliggende at undersøge det nærmere, fastslår vagtchef Ivan Gohr Jensen over for Ekstra Bladet.

Se også: Sex-sagerne vælter frem i provinsby: Uhyggelig mand på fri fod

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere