Politiet: Har du set Anita?

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser 62-årige Anita Skibsted Bentzen. Politiet opfordrer beboere i nærheden til at se efter i udhuse

Politiet efterlyser en 62-årig kvinde, der forlod sin bopæl i Bryrup natten til mandag 29. april.

Det drejer sig om Anita Skibsted Bentzen, der er 175 cm høj, har kort til mellemlangt, mørkblondt hår og briller.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter og i en pressemeddelelse.

 

Politiet formoder ikke, at der er fundet noget kriminelt sted.

- Vi kan ikke sige så meget om hendes tilstand, udover at hun formentlig har forladt sin bopæl i nedtrykt sindstilstand natten til mandag, siger Anders T. Olsen, er er vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet oplyser, at de leder efter hende med både hunde og helikopter. Samtidig opfordrer de beboere i området omkring Bryrup til at se efter i udhuse, om den bortgåede 62-årige har søgt der til.

Politiet ved hverken, hvor Anita Skibsted Bentzen kan have søgt hen, eller hvad hun er iført. De oplyser dog, at hun muligvis kan være iført en lyslilla trøje og jeans.

Politiet modtager gerne opkaldt på 114, hvis nogen ved, hvor Anita Skibsted Bentzen befinder sig.

Skærm

Hent flere
Hent flere