Politiet har haft adgang til Thomas Borgens digitale liv

Under en ransagning fik politiet adgang til computere og servere tilhørende tidligere topchef i Danske Bank

Thomas Borgen er sigtet i sagen om hvidvask i Danske Bank. Foto: Stine Bidstrup
Thomas Borgen er sigtet i sagen om hvidvask i Danske Bank. Foto: Stine Bidstrup

Da politiet i marts ransagede Thomas Borgens hjem, havde efterforskerne ikke blot adgang til hans hus.

Det fremgår af en kendelse fra Københavns Byret, som Ritzau har fået aktindsigt i. Den drejer sig om ransagning af den tidligere topchef i Danske Banks hjem.

Politiets efterforskere havde også adgang til at ransage Thomas Borgens computere, mobiltelefoner, tablets, servere samt andre medier til lagring af elektroniske oplysninger, lyder det.

Borgen er blevet sigtet af politiet i sagen om omfattende hvidvask i bankens estiske filial. Sigtelsen blev rejst i forbindelse med ransagningen af Thomas Borgens private hjem 12. marts.

Det fremgår ikke af kendelsen fra Københavns Byret, hvad det mere præcist er, den tidligere topchef er sigtet for.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere