Politiet i hemmelig aktion med bomberyddere

Flere steder i København foretager politiet hemmelige ransagninger

Politiet er til stede på flere adresser i København. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Flere adresser, der har forbindelse til bandemiljøet i København og på Københavns Vestegn, bliver torsdag ransaget af politiet.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Politiet var tidligt torsdag morgen til stede på adresser i Mjølnerparken og på Rovsinggade på Nørrebro.

Både politi og brandvæsen er til stede i København. Foto: Kenneth Meyer / Ritzau Scanpix.
Både politi og brandvæsen er til stede i København. Foto: Kenneth Meyer / Ritzau Scanpix.
 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er ransagningerne rettet mod grupperinger, som ifølge politiet er part i en bandekonflikit. Her er der tale om banderne Brothas og NNV.

Flere genstande fra adresserne er blevet taget med af politiet.

Brothas-banden anvendte en årrække to Kalashnikov-rifler i deres logo. Foto: Anthon Unger Krimi Brothas atter i konflikt: Ti år med brutal bande

På Twitter skriver politiet, at man er til stede med den mobile politistation.

- I forbindelse med vores særlige indsats i dag er vi til stede med vores mobile politistation, som i øjeblikket holder i området omkring Mjølnerparken, skriver politiet.

Ekstra Bladets mand på stedet fortalte tidligere, at politiet havde afspærret en strækning på flere hundrede meter ved Rovsinggade, og at politiets bomberyddere var tilkaldt.

Man har dog ikke fundet noget farligt, og Rovsinggade er nu atter åben for trafik, oplyser Ekstra Bladets mand på stedet.

Dette stykke af Rovsinggade var spærret en kort overgang her til formiddag. Foto: Kenneth Meyer
Dette stykke af Rovsinggade var spærret en kort overgang her til formiddag. Foto: Kenneth Meyer

Gennem den seneste måneds tid har hovedstadsområdet været præget af voldsomme uroligheder i det kriminelle miljø. Det kulminerede den 15. september, da en 22-årig mand blev dræbt i en byge af skud i Ishøj.

Det er uvist, om torsdagens politiaktion har noget at gøre med drabet og konflikten.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi for at høre til ransagningerne i kredsen. Her henviser man dog til Københavns Politi.

En video, der viser dele af skudepisoden, hvor 22-årige Tayfun Kara blev dræbt, florerer på de sociale medier og indgår nu i efterforskningen. Krimi Drab, drabsforsøg og eksplosioner: Bandekonfliktens brutale sager

Politiet har fundet flere genstande på adresserne, som er taget med fra stedet. Foto: Kenneth Meyer / Ritzau Scanpix.
Politiet har fundet flere genstande på adresserne, som er taget med fra stedet. Foto: Kenneth Meyer / Ritzau Scanpix.
 

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere