Politiet i ny kæmpe aktion: Sådan jagter de bilisterne i dag

1600 mennesker røg mandag i politiets fartfælder. Tirsdag fortsætter de ufortrødent jagten på fartsyndere

Her er Ekstra Bladet med politiet ude at måle hastigheder ved en tidligere lejlighed.

Politiet har proklameret, at de i denne uge vil i endnu højere grad bliver målt hastigheder hos trafikanter på danske vejstrækninger.

Mandag blev 1600 snuppet i politiets fartfælder, og tirsdag fortsætter politiets deres massive indsats. Ufortrødent.

- I dag plaster vi igen mange uheldsstrækninger til med blandt andet fotovogne og lasermålinger. Det vil sige, at vi også har fysiske betjent massivt ude tirsdag, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter til Ekstra Bladet.

Ifølge politiassistenten melder de ikke helt præcist ud, hvor de står i dag, men der vil være et par gengangere fra mandag samt et par nye steder.

- Vi melder ikke noget ud, fordi der er nogle, der er så flinke at gøre det for os på diverse apps. Men vi har 100 fotovogne i alt, og de vil være massivt til stede tirsdag, siger Christian Berthelsen.

- Hvad forventer du i dag?

- Jeg må desværre sige, at jeg forventer nogenlunde det samme resultat som i går. Selvfølgelig håber jeg på, at tallet er lavere, fordi jeg altid håber på og opfordrer folk til at køre pænt. Men resultatet lander formentlig omkring de 1600 fartsyndere, siger Christian Berthelsen til Ekstra Bladet.

Rigspolitiet har i hele denne uge valgt at sætte særligt fokus på hastigheden, så fotovognene vil være massivt til stede til og med søndag.

Alle politikredse deltager i kampagnen og har selv udvalgt strækninger, som er særligt plaget af uheld. Det er på disse strækninger, at der bliver målt hastigheder.

Tirsdag i næste uge vil Rigspolitiet offentliggøre de samlede resultater af kampagnen, ligesom der også på det tidspunkt vil være blevet analyseret på resultaterne.

Alle 12 politikredse er bagefter med måltalene for deres akt-fotovogne. Krimi Politiet er bagud: Nu slår fotovognene til

Renault er en årets store vindere. Renault har både haft fremgang i antalt solgte biler og markedsandele. Den nye Clio er en stor årsag til succesen. Fpto: Berner Vagthund Bilmærker: årets vindere og tabere

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere