Politiet i stor Britta-brøler: Glemte computere

Bagmandspolitiet opdagede på eb.dk, at to computere ikke var blevet fjernet fra Britta Nielsens hus i Sydafrika

Her ses en af Apple-computerne sammen med andre effekter i Brittas hus, inden det lykkes Bagmandspolitiet at få den beslaglagt. Det var i løbet af denne dækning, at en medarbejder fra Bagmandspolitiet opdagede maskinerne. Foto/redigering: Tariq Mikkel Khan/Lasse Mehrfeld Brøndal

Bagmandspolitiet og sydafrikansk politi var ikke specielt grundige, da Britta Nielsens hus i Sydafrika blev ransaget for beviser i den store svindelsag i efteråret 2018.

Under det seneste retsmøde kom det således frem i en mail, som specialanklager Kia Reumert havde sendt til Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, at Bagmandspolitiet måtte få sydafrikansk politi til at beslaglægge to Apple-computere.

De var blevet spottet af en medarbejder fra Bagmandspolitiet, der havde fulgt med i Ekstra Bladets dækning af de effekter, der skulle sælges på en auktion nede i Sydafrika.  

Svine dyr Weber Grill står side om side med en overflod af Mac-produkter. Foto: Tariq Mikkel Khan Samfund - 14. okt. 2019 - kl. 17:37 Overdådig luksus afsløret i Brittas hus

Det lykkedes at få beslaglagt computerne - og de kom derfor ikke med på den endelig auktion.

Det kom ikke frem i retten, hvilket materiale man efterfølgende har fundet på computerne. Myndighederne har ellers tidligere haft held med at sikre elektroniske beviser. Eksempelvis har man tidligere konfiskeret en USB-nøgle fra Britta Nielsen, der indeholdt et regneark med oplysninger om, at Britta på et tidspunkt havde haft 2,9 mio. kroner liggende i en bankboks.

Det er også lykkes Statens IT at få genskabt slettede maildata. I alt er der blevet processeret 7 GB data bestående af 40.756 objekter, herunder mails, vedhæftninger,dokumenter og kalenderbegivenheder, hvilket har givet belastende bevismateriale, som er blevet fremlagt under sagen. Du kan se en række af de mails her

Næste retsmøde i sagen er 10. februar 2020. Det forventes, at der falder dom 18. februar 2020 klokken 16. Britta Nielsen har tidligere erkendt hovedparten af anklagerne mod sig. Hvis anklagemyndigheden får held til at få dømt Britta Nielsen efter paragraf 88 i straffeloven, risikerer hun at få op til 12 års fængsel.

Britta Nielsen mener ikke, at hun fik vejledning nok, da hun underskrev udleveringsaftale nede i Sydafrika. Foto: Ritzau Scanpix/ Ole Steen 112 - 30. nov. 2019 - kl. 14:32 Her er Brittas hovedpine

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere