Politiet indstiller søgningen efter Jonas

Eftersøgningen af Jonas Hedegaard Hansen bliver indstillet for i dag, fortæller Midt- og Vestjyllands Politi

Eftersøgningen efter Jonas er indstillet for i dag. (Foto: Politifoto)
Eftersøgningen efter Jonas er indstillet for i dag. (Foto: Politifoto)

- Vi indstiller eftersøgningen. Det giver ingen mening at lede mere, når det er begyndt at blive mørkt, fortæller vagchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Erik Kristensen, søndag aften til Ekstra Bladet.

Politi, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen har dagen igennem søgt efter Jonas, men forgæves. De har især koncentreret sig om det område fra midtbyen og til Jonas' bopæl.

- Der har været en helikopter i luften og Beredskabsstyrelsen har gennemsøgt åen med sonarudstyr, der tager billeder af bunden, siger Erik Kristensen.

Fortsætter i morgen

Ifølge Erik Kristensen skal der i morgen tages stilling til, om der igen skal folk ud og lede efter Jonas. Erik Kristensen fra Midt- og
Vestjyllands Politi fortæller yderligere, at der ikke er grund til at tro, at Jonas har været udsat for en forbrydelse.

- Vi håber stadig, at vi finder ham. Men det er klart, at jo længere tid der går, jo større er sandsynligheden for, at der er sket ham noget, siger han.

Politiet har modtaget få tips om Jonas' færden, så hvis nogle sidder inde med informationer om Jonas' færden, må de meget gerne kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 114.

Jonas Hedegaard Hansen er 170 centimeter høj, har muskuløs overkrop, lyst hår, høje tindinger og fuldskæg. Ved sin forsvinden var han iklædt en mørkeblå 'Captain American'-t-shirt, sort skjorte, sort læderjakke og mørke jeans.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere