Politiet jager to gerningsmænd efter Bilka-røveri

Der har mandag aften været et røveri mod Bilka i Hundige - politiet jager lige nu to gerningsmænd

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Der har mandag aften været et røveri mod Bilka i Hundige sydvest fra København.

Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

- To personer er sluppet af sted med et mindre kontantbeløb, efter de havde truet personalet med to store kokkeknive, siger vagtchef Rene Søe Pedersen.

Vagtchefen fortæller, at de 22.40 stadig ikke er fundet. De to gerningsmænd er ifølge vidner cirka 1,75 meter høje.

De var iklædt sorte dynejakker, hættetrøjer og bukser.

Der var ingen, der kom til skade under røveriet, oplyser vagtchefen.

Efter røveriet flygtede gerningsmændene, og politiet er mandag aften talstærkt til stede i området.

Ekstra Bladet har talt med Bjarne, der befinder sig tæt på gerningsstedet.

Han fortæller, at der er flere hundepatruljer, som mandag aften leder efter spor i området.

Ifølge vidnet var der mindst tre hundepatruljer og yderligere tre patruljevogne i området.

Ekstra Bladet følger sagen

1 af 3 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 Politiet er massivt til stede ved Bilka i Hundige. (Foto: Læserbillede)
3 af 3 (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere