Politiet jagter Anne-Elisabeths kidnapper: Her er den vigtigste detalje

Politiet arbejder på højtryk for at komme videre i den store kidnapningssag, der lige nu er undervejs i Norge. Særligt én detalje er vigtig lige nu, fortæller gidselforhandler og sikkerhedsrådgiver Michael Sjøberg

Michael Sjøberg, der er sikkerhedsrådgiver, fortæller om sådanne sager. Producer: Martin Lorentsen

Den 68-årige nordmand Anne-Elisabeth Falkevik Hagen har været forsvundet fra sit hjem siden 31. oktober sidste år. Politiet arbejder ud fra en teori om, at hun er kidnappet, og ifølge det norske medie VG kræver gerningsmanden eller gerningsmændene ni millioner euro i kryptovaluta - svarende til godt 67 millioner kroner.

Ifølge gidselforhandler og sikkerhedsrådgiver Michael Sjøberg, der dog ikke arbejder med den aktuelle sag, er det vigtigste for politiet at få sikkerhed for, at den kidnappede har det godt.

- Man skal først og fremmest tænke over, hvordan den kidnappede har det. Man skal have tegn på, at hun er i live. De, der har bortført personen, skal passe på det menneske, de har i deres varetægt, forklarer han til Ekstra Bladet.

Norsk politi fortalte på pressemøder onsdag og torsdag, at man ikke har fået livstegn fra Anne-Elisabeth Falkevik Hagen, siden hun forsvandt den 31. oktober sidste år. Men der er ifølge politiet heller ikke indikationer på, at hun ikke skulle være i live.

Michael Sjøberg peger på , at kontakten til kidnapperen eller kidnapperne er helt afgørende i den fase, hvor politiet står netop nu. Norsk politi har dog givet udtryk for, at det har været meget vanskeligt at kommunikere med modparten, og at de ikke har haft verbal kontakt, men blot digital kontakt.

Ifølge Michael Sjøberg har der tidligere været sager, hvor gerningsmændene ikke giver mulighed for kommunikation, men blot kræver løsesum udbetalt i kryptovaluta.

Ingen har hørt fra Anne-Elisabeth Falkevik Hagen siden 31. oktober. Familien håber nu, at de vil få livstegn. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 9. jan. 2019 - kl. 15:24 Advokat for familien til kidnappet milliardærs kone: Derfor betaler de ikke løsesum

Pres på kidnapperen
Norsk politi har efterforsket sagen i en længere periode, men valgte først at gå offentligt ud onsdag, ti uger efter Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt. Der ligger ifølge Michael Sjøberg en alvorlig overvejelse bag.

- Man har truffet et ret bevidst valg. Nu kan man ikke komme videre, og man har brug for hjælp. Det er noget, der lægger et pres på kidnapperne alt andet lige.

Michael Sjøberg mener, at politiet i langt de fleste tilfælde klart vil foretrække at kunne løse det, uden at det kommer ud i offentligheden, før sagen er afsluttet.

Politiet efterlyste på et pressemøde torsdag tre personer, der kan ses på overvågningsvideoer fra Anne-Elisabeth Falkevik Hagens ægtefælle, milliardær Tom Hagens, kontor.

Nu går politiet, ifølge sikkerhedsrådgiveren, en lang og hård venteperiode i møde.

- Nu må vi se om sporene giver noget, enten i form af nye viden, nye spor eller om det lykkes at reetablere kontakt til gerningsmændene.

Norsk politi vil gerne i kontakt med tre personer, som ses på overvågningsvideoen her.

Få sagen kort:

Vores norske kolleger på VG har lavet denne korte gennemgang af sagen. Video: VGTV

Det ved vi

  • 68-årige Anne-Elisabeth Falkevik Hagen forsvandt 31. oktober 2018 fra sit og sin mands, Tom Hagens, fælles hjem i Lørenskog mellem Oslo og Lillestrøm.
  • I hjemmet blev der blandt andet fundet et brev, som den eller de formodede kidnappere har efterladt.
  • Politiet har på et tidligt stadie været involveret i sagen. Det er dog blevet holdt hemmeligt i offentligheden, da den eller de formodede kidnappere har truet med at dræbe kvinden, hvis politiet bliver involveret.
  • Angiveligt har kidnapperne krævet kryptovaluta for ni millioner euro i løsesum.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen