Politiet kæder to eksplosioner på Christiania sammen

Politiet kæder eksplosionen, der skete natten til mandag, sammen med sidste uges eksplosion natten til onsdag

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

For anden gang på en uge har der været en eksplosion på Christiania i København.

- Vi kæder selvfølgelig den seneste hændelse sammen med eksplosionen i sidste uge. Det er måske samme gerningsmænd, men det er kun en tese, siger Brian Belling, efterforskningsleder fra Københavns Politi.

Ellers er efterforskningslederen sparsom med informationer i sagen.

Se mere video på localeyes.dk

- Selvfølgelig har vi lavet en gerningsstedsundersøgelse. Men jeg kan ikke komme det nærmere, hvad vi har fundet der ude, siger han.

Det er tøjforretningen Alis på Christiania, det er gået udover begge gange.

Den seneste eksplosion blev anmeldt til politiet natten til mandag klokken 02.30. Kun fem døgn efter den første eksplosion.

Voldsomme skader
Foran Alis bliver der talt lavmælt over et par cigaretter, mens der lappes på de voldsomme skader, den seneste eksplosion har forvoldet.

Indenfor i den rødbrune forretning bliver der vasket gulv, og de træplader, der erstatter de sprængte vinduer, bliver malet i varme farver.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der har været to eksplosioner på en uge på Christiania. Foto: Kenneth Meyer
Der har været to eksplosioner på en uge på Christiania. Foto: Kenneth Meyer
 

Politiafspærringen er for længst blevet taget ned.

- Der er knust en del ruder, og noget af træværket er sprængt i stykker. Det er mit umiddelbare indtryk, at der er brugt et kraftigt sprængstof. Det ligner umiddelbart ikke fyrværkeri, sagde central efterforskningsleder Bjarke Madsen, Københavns Politi, til Ekstra Bladet mandag morgen.

Kan være kanonslag
Ifølge Brian Belling er det dog usikkert, hvilken type sprængstof, der er tale om. Der kan ligeså vel være tale om et kanonslag.

Mange hørte det voldsomme brag, men ingen kom til skade ved eksplosionen.

- Men hvis der havde været nogen til stede, da eksplosionen skete, kunne de have været i livsfare. Derfor efterforskes det som personfarlig kriminalitet.

Politiet kender ikke årsagen til eksplosionen eller motivet, og der er heller ingen vidner, der har meldt sig på banen. Politiet opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem på telefon 114, og det er muligt at henvende sig ved navn eller som anonym.

Ekstra Bladet har været til stede ved Alis på Christiania mandag eftermiddag, men der var ikke nogen med relation til forretningen, der ville udtale sig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere