Politiet kendte Kundby-pigens plan før påstået bombeangreb ved gallafest

Midt- og Vestsjællands Politi fik underretning om et påstået angreb på Sydskolen i Fårevejle flere dage før, en gallafest, hvor flere af Kundby-pigens kammerater blev truet med et bombeangreb

Den 17-årige pige var kun 15, da hun blev anholdt. Foto: Privat
Den 17-årige pige var kun 15, da hun blev anholdt. Foto: Privat

Det var en sms, som satte politiet på sporet af den usædvanlige sag om Kundby-pigen, som i disse dage sidder tiltalt ved Retten i Holbæk for at have planlagt to bombeangreb på en folkeskole i Fårevejle og på den jødiske Carolineskolen i København.

Det har politiinspektør Michael Flemming Rasmussen, som er leder af Midt- og Vestsjællands Politis afdeling for forebyggelse, analyse og planlægning, netop fortalt i retten. Afdelingen tager sig blandt andet af sager, hvor politiet får tip om personer, der viser tegn på radikalisering.

Sms-en blev afsendt fra en voksen persons mobiltelefon 18. november 2015, og den blev modtaget af en totalt uskyldig mand i Århus, som gik til politiet med det samme.

I sms-en blev der talt om jihad, og i retten er det kommet frem, at den blev afsendt af Kundby-pigen og egentlig var tiltænkt en imam i Århus. I stedet havnede den altså hos den forkerte. Muligvis på grund af et navnesammenfald.

Brugte sin mors telefon
Østjyllands Politi henvendte sig med det samme til Midt- og Vestsjællands Politi, fordi man fandt ud af, at telefonen tilhørte Kundby-pigens mor. På det tidspunkt vidste politiet ikke, at det i virkeligheden var den blot 15-årige pige, som brugte telefonen. To kvindelige betjente rykkede herefter ud til Kundby-pigen og hendes mor klokken 2 om natten til 19. december.

Den 17-årig Kundby-pige risikerer forvaring på ubestemt tid. Privatfoto 112 - 21. apr. 2017 - kl. 10:55 Kundbypigens mor: Derfor meldte jeg min datter til politiet

- Da vi får den på vores vagtcentral og beslutter at rykke på den med det samme, er det, fordi vi er nødt til at rykke, og fordi telefonnummeret tilhører en voksen dame. Grunden til at vi rykker på den, er at der sidder en voksen og kommer med sådanne ytringer. Det skal vi have undersøgt nu og her. Vi bliver overrasket, da det viser sig, at det er et ganske ungt menneske. Sagen er usædvanlig. Det tør jeg godt sige, sagde politichefen i retten.

Det var opslag på de sociale medier som dette, der gjorde, at fagpersoner omkring pigen blev bekymret. Privatfoto
Det var opslag på de sociale medier som dette, der gjorde, at fagpersoner omkring pigen blev bekymret. Privatfoto
 

Rykkede med det samme
Inden for 24 timer har politiet taget initiativ til en forebyggende indsats med det, som Michael Flemming Rasmussen kalder for 'den danske model'. Det betyder, at både SSP-medarbejder i Holbæk Kommune, lærere og folk fra pigens lokalområde med særlige kompetencer bliver underrettet og bedt om at holde øje med pigen.

- Fra vi bliver orienteret, og til vi rykker på det, har vi inden for 24 timer fået involveret alle de personer, vi kunne drømme om, sagde betjenten i retten.

Se også: 'Kundby-pigen' om terror: - Jeg levede i en fantasiverden

Pigen blev 2. december indkaldt til en bekymringssamtale på Holbæk Politistation. Her var både en af pigens lærere til stede, den samme betjent, som var med om natten under det første besøg hos pigen samt en repræsentant fra PET. Efter samtalen med pigen var politiet ikke så bekymret, fortalte Michael Flemming Rasmussen.

Kammerater blev advaret
- Umiddelbart virker de politifolk, der er involveret, forholdsvis trygge ved, hvad der foregår igennem december, sagde Michael Flemming Rasmussen også.

I begyndelsen af januar 2016 er det kommet frem i retten, at flere af pigens tidligere klassekammerater på Sydskolen i Fårevejle havde fået advarsler på sociale medier om et forestående angreb på en planlagt gallafest 8. januar. En lærer på skolen har også en samtale med pigen 5. januar, som han optager. Det får også politiet at vide.

- 5. januar får vi ny viden, som relaterer sig til skolen. Det giver anledning til en række dispositioner i forhold til forebyggelse. Vi får oplysninger om, at en tidligere elev fra skolen via sociale medier skulle have givet udtryk for, at der kunne ske noget 8. januar. Vores mand i Nykøbing rykker med det samme og får fat i pigen. Alle er 'alert' på det tidspunkt, sagde Michael Flemming Rasmussen.

Vores mand i Nykøbing rykker med det samme og får fat i pigen. Alle er 'alert' på det tidspunkt.

112 - 19. apr. 2017 - kl. 12:47 Anklager i Kundby-sagen: Pige radikaliseret på ultrakort tid

Mor meldte hende til politiet
12. januar meldte pigens mor og bror pigen til politiet. Det skete, efter at de havde fundet kemikalier til brug for fremstilling af plastsprængstoffer i kælderen i familiens hus i Kundby ved Holbæk.

Pigen blev fængslet 13. januar og har siddet varetægtsfængslet siden.

Anklagemyndigheden kræver pigen idømt forvaring på ubestemt tid. Forsvareren kræver hende frifundet for påstanden om terror.

Pigen var kun 15-årig, da hun blev anholdt og sigtet for terror. Nu falder dommen i sagen snart. Privatfoto 112 - 19. apr. 2017 - kl. 07:15 Efter 15 måneders varetægtsfængsling: Nu begynder Kundby-sag

Det forventes, at der falder dom i sagen 10. maj.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen