Politiet leder fortsat efter Bødskovs overfaldsmand

Den formodede gerningsmand er en dansk mand mellem 20 og 25 år, omkring 190 centimeter høj og med et jernkors tatoveret på venstre arm

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Ved du noget om sagen? Send Ekstra Bladet en sms på 1224 (alm. takst) eller en mail på 1224@eb.dk

Københavns politi leder fortsat efter den mand, der tirsdag aften overfaldt tidligere justitsminister og nuværende socialdemokratiske folketingsmedlem Morten Bødskov, da han overværede en fodboldkamp på storskærm på Islands Brygge.

- Sagen efterforskes fortsat, men der er ikke afgørende nyt i sagen, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Onsdag bad politiet offentligheden om hjælp til at finde den tidligere justitsministers overfaldsmand - en dansk mand mellem 20 og 25 år almindelig af bygning og omkring 190 centimeter høj med lys hud og lyst hår.

Den tidligere justitsminister Morten Bødskov har været udsat for et overfald. Foto: Ole Frederiksen. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 09:47 Bødskov slået ned til EM-kamp

Den tidligere justitsminister Morten Bødskov har været udsat for et overfald. Foto: Ole Frederiksen. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 09:47 Bødskov slået ned til EM-kamp (Foto: Mikkel Tariq Khan) 112 - 15. jun. 2016 - kl. 12:50 Politiet beder danskerne om hjælp: Bødskov-overfaldsmand havde særlig tatovering

Jernkors på venstre arm
På venstre arm har han tatoveret et jernkors i sort og hvid på cirka 10 til 15 centimeter.

- Det er ikke et almindeligt kors, men et kors af typen som vi kender det fra krigens tid, sagde vicepolitiinspektør Ove Larsen i går til Ekstra Bladet.

Han fortalte også, at den formodede gerningsmand antastede Bødskov, da han kort før klokken 22 sammen med to kammerater havde taget plads på et lille serveringsområde ved Islands Brygge for at se fodbold på storskærm.

Efter overfaldet tog gerningsmanden flugten ned langs Islands Brygge med retning mod Knippelsbro, hvor sporet efter ham forsvinder.

Morten Bødskov har sovet på panodiler, efter at han blev slået ned i går aftes. Dansk politik - 15. jun. 2016 - kl. 10:36 Bødskov til Ekstra Bladet: Dybt chokerende oplevelse

Bødskov: Har fået tjekket kinder, tænder, øjne og ører
Overfaldet var en dybt chokerende oplevelse for Morten Bødskov, som i går fortalte om oplevelsen til Ekstra Bladet:

- Han sætter sig meget målrettet lige ved siden af mig, og begynder at spørge, om det ikke er mig, der er tidligere justitsminister, og om jeg ikke er socialdemokrat, sagde Morten Bødskod.

- Jeg var på skadestuen i nat, og de tjekkede både kinder, tænder, ører og øjne, og jeg har sovet på panodiler i nat. Jeg har meget ondt i hovedet, og min kæbe er lidt blå-lilla, lød det.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 114.

Morten Bødskov blev tirsdag aften overfaldet da han så fodbold på Bryggen med to venner (Foto: Ole Frederiksen) 112 - 15. jun. 2016 - kl. 21:29 Derfor afslører jernkors gerningsmand bag Bødskov overfald

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere