Politiet løslader mænd efter skyderi

Politiet har endnu ikke fundet spor efter skyderi i Farum

To personer, som mandag ved 20-tiden blev anholdt i forbindelse med et muligt skyderi i Farum, har tilsyneladende ikke noget med sagen at gøre.

- De er blevet afhørt og vil blive løsladt igen, siger Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

I forbindelse med efterforskningen standsede politiet en bil med to personer i ved Allerød Station, fremgik det af en meddelelse fra politiet sent mandag aften.

- Køretøjet har været på gerningsstedet, og de to personer i køretøjet anholdes klokken 20.09, og deres forbindelse til skyderiet undersøges, oplyste politiet.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 6. jun. 2016 - kl. 19:55 Skud affyret mod bil: Politiet har anholdt to

Det er nu mundet ud i, at der ikke bliver rejst sigtelse mod de to ifølge vagtchefen.

Afspærrede området
Det mulige skyderi blev anmeldt af et vidne, som kontaktede Nordsjællands Politi og fortalte, at der var blevet skudt i bebyggelsen Birkhøjterrasserne i Farum.

- Vidnet ser en person affyre skud mod nogle biler. Derefter forsvinder både bilerne og personen.

Det sagde vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen fra Nordsjællands Politi tidligere mandag aften

Ifølge vidnet blev der kun affyret et enkelt skud.

Politiet har afspærret området, men har endnu ikke fundet tegn på, at der skulle være skudt.

- Vi har endnu ikke fundet patronhylstre, og vi har ikke meldinger om, at nogen skulle være blevet ramt, sagde Finn Bernth Andersen.

Et vidne, Ekstra Bladet var i kontakt med mandag, bor i nærheden. Redaktionen kender vidnets navn, men den pågældende ønsker det ikke frem offentligt.

- Jeg sad på min terrasse, da jeg pludselig hører et ordentligt knald. Så skulle jeg lige opfatte situationen, og jeg rejser mig så op og kan se, at tre personer flygter, siger vidnet.

Vidnet råber: 'Er der nogen, der er skudt, er der nogen, der er skudt?' og kan så se, at nogen kører derfra.

- Jeg kunne også høre hjulspin dernede. De tre, der flygtede havde handsker på, siger vidnet.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere