Politiet lukkede bryllupsfest

En bryllupsfest på et hotel i Odense og et værtshus i Rudkøbing blev natten til søndag lukket af politiet

Til de borgere, der havde tænkt sig at holde bryllup med flere end 50 gæster i weekenden, var beskeden fra regeringen fredag; 'bare ærgerligt'. Den regel overholdt et selskab på Fyn, men brød til gengæld en anden, som regeringen præsenterede fredag - også private arrangementer skal nu lukke ned klokken 22.

Fyns Politi måtte skride ind, da der natten til søndag var fuld gang i festlighederne ved et bryllup på et hotel i Odense.

Ligesom værtshuse, barer og restauranter skal private fester lukkes senest klokken 22 - medmindre de afholdes i private hjem.

Forsvarskommandoen sendte en redningshelikopter i luften lørdag aften, efter at der var blevet affyret flere nødblusraketter over Vejle Fjord. Det viste sig dog, at ingen var i havsnød, og raketterne var blevet affyret for sjov. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix 112 Festgæster affyrede nødblus - udløste redningsaktion

Men det så brudeparret og dets gæster tilsyneladende stort på i Odense, fortæller vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi.

- Vi måtte lukke festen. Ikke fordi der var for mange mennesker samlet, men fordi festen stadig var i gang klokken 00.40, siger vagtchefen.

Pia Kjærsgaard (DF) er ude med riven efter regeringen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Politik Efter nye restriktioner: - Skam jer

Lukkede værtshus
Også i Rudkøbing på Langeland blev lukkereglerne overtrådt. Her måtte politiet bede et værtshus om at lukke og smide gæsterne ud klokken 01.20.

Såvel arrangøren af brylluppet som værtshuset er blevet sigtet for at overtræde de midlertidige lukkeregler, som er indført for at begrænse spredningen af coronavirus.

Bøden er som udgangspunkt 10.000 kroner i førstegangstilfælde.