Politiet lukker gigantisk sort marked

Over en million konti fundet på digitalt sort marked, hvor man kunne købe våben, stoffer og andre ulovlige varer fra 5400 sælgere

Sådan så forsiden på det ulovlige marked ud, hvor der indtil for kort tid siden blev handlet våben, stoffer og andre ulovlige varer for millioner. Politifoto
Sådan så forsiden på det ulovlige marked ud, hvor der indtil for kort tid siden blev handlet våben, stoffer og andre ulovlige varer for millioner. Politifoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Myndighederne i USA, Brasilien og i flere europæiske lande har lukket et gigantisk marked på det sorte internet. Det sker en international efterforskning, der begyndte i juli 2017.

Tre tyskere og en mand fra Brasilien er nu mistænkt for at være bagmændene til markedet, hvor man blandt andet har kunne købe våben og stoffer.

Politiet vurderer, at over en million forskellige konti har været aktive på markedspladsen, hvor godt 5400 sælgere tilbød deres 'varer'.

Officielt var Zain Qaiser arbejdsløs og boede hjemme hos sine familien. Reelt tjente han millioner på at afpresse netbrugerne. Politifoto Teknologi - 9. apr. 2019 - kl. 18:32 Afpressede pornobrugere og købte sex for pengene

Koordineret indsats
Ifølge anklagemyndigheden i USA, der har rejst sagen mod de fire mænd, er der omsat for millioner af dollars i de tre år, hvor markedet med navnet Wall Street Market (WSM) har været aktivt.

Da mændene tilsyneladende for kort tid siden opdagede, at jorden brændte under dem, trak de således 11 millioner dollars - 73 millioner kroner - ud af brugernes handelskonti og overførte midlerne til sig selv.

De mistænkte er en 23-årig mand, en 31-årig mand og en 29-årig mand, der alle er fra Tyskland. Det er også her, at de i slutningen af april blev anholdt af det lokale politi.

Politiet i Brasilien deltager ligeledes i efterforskningen, da en 29-årig mand herfra mistænkes for at have deltaget i ulovlighederne.

Se også: Recept på netsvindel: Sådan snød vi os til en kvart million kroner

Små fejl fældede dem
Mændene er ifølge politiet blevet fældet, fordi de i flere tilfælde har lavet banale fejl i deres forsøg på at skjule sig på nettet.

Således blev en af tyskerne opdaget, da hans software til krypteret kommunikation brød ned og hans ægte IP-adresse kunne afsløres af politiet.

Den brasilianske mand lavede også flere fejl ved at gå på fora på nettet på en måde, som gav politiet mulighed for at koble hans kriminelle brugernavn sammen med mandens ægte identitet.

- Sagen viser, hvordan selv den mindste krumme af digitale spor kan fælde kriminelle på nettet, siger statsanklager McGregor W. Scott fra Californien i en udtalelse om sagen.

- Uanset hvor de kriminelle bor, vil vi efterforske og forfølge dem, som holder liv i de ulovlige markedspladser på nettet.

Myndighederne i USA ventes nu at begære de tre tyskere udleveret til strafforfølgelse. Mændene er også sigtet for forbrydelser i deres hjemland.

Udover de fire mænd forfølger politiet en række af de sælgere og købere, der har været aktive på markedspladsen.

Du kan her læse en udtalelse om sagen fra Europol. Og herunder hele anklageskriftet mod de tre tyskere:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere