Politiet lukker menneskejagt i sag om Sandberg-skyderi

Københavns Politi opgiver sigtelsen mod en 34-årig mand, sigtet for skud mod Sandberg i 2009

Et overvågningsfoto, som politiet efterfølgende frigav i forbindelse med skyderiet. (Foto: Københavns Politi)
Et overvågningsfoto, som politiet efterfølgende frigav i forbindelse med skyderiet. (Foto: Københavns Politi)

Københavns Politi lukker nu efterforskningen i forbindelse med et godt seks år gammelt - og dengang meget omtalt drabsforsøg.

Her er der tale om en episoden 29. januar 2009, hvor Brian Sandberg, der dengang var HA-medlem, blev beskudt mens han sad på Joe & The Juice i det indre København.

Mens han sad sammen med en AK81'er og spiste en sandwich kom to mænd til hen til butikken, og udefra affyrede de flere skud mod Sandberg, der slap med overfladisk kødsår.

En person blev siden dømt i sagen, mens en anden har været eftersøgt internationalt, mistænkt og sigtet in absentia for deltagelse:

- Sigtelsen mod den pågældende er opgivet. Vi betragter efterforskningsmulighederne i sagen som udtømte, fortæller Kathrine Krejberg, senioranklager, Københavns Politi.

- Der er tale om drabsforsøg, så selve sagen forældes ikke. Kommer der nye oplysninger frem, så kigger vi selvfølgelig på det, siger hun.

Dermed kan en nu 34-årig mand frit rejse til Danmark efter at have været efterlyst internationalt via Interpol.

Tilbage i 2010 forklarede politiet, hvordan de mente, at flygtningen dengang var blevet sporet til Mellemøsten. Dengang var hans mobiltelefon sporet til en mast i Isarel. Forinden var den registreret til to mobilmaster i Tyrkiet.

Den nu 34-årige er født i København, men er israelsk statsborger.

Drabsforsøget på Sandberg skete som led i den daværende bandekonflikt mellem Hells Angels og tre-fire kriminelle indvandrergrupperinger.

Dengang var Brian Sandberg central figur i konflikten på HA-siden. Men efterfølgende har han forladt HA og også været medlem af Bandidos.

I forbindelse med, at sigtelsen i sagen opgives, fortæller Sandberg til Ekstra Bladet, at han har forladt miljøet, og at drabsforsøget hører fortiden til.

1 af 2 Brian Sandberg slap med kødsår, da han blev beskudt på Joe and the Juice. (Kristian Linnemann)
2 af 2 Et overvågningsfoto, som politiet efterfølgende frigav i forbindelse med skyderiet. (Foto: Københavns Politi)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere