Politiet: Mand skudt i hovedet er civil

Politiet bekræfter over for Ekstra Bladet, at den mand, der kort efter midnat blev skudt i hovedet, er civil

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Den mand, der kort efter midnat blev ramt af skud i hovedet under en skudepisode på Krystalgade i Indre By, er en civil. Det bekræfter Steen Hansen fra Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

- Der er ikke tale om en politibetjent, der er ramt i hovedet, siger han.

Politiet er stadig talstærkt til stede i gaderne, hvor de leder efter den gerningsmand, som tidligere på dagen blev efterlyst for attentatet mod Krudttønden. De leder ligeledes efter den gerningsmand, som affyrede skud i Krystalgade kort efter midnat. Umiddelbart har de to skudepisoder ikke noget med hinanden at gøre.

- Vi har indtil videre ingen anholdte, siger Steen Hansen til Københavns Politi.

Københavns Politi arbejder i øjeblikket på en pressemeddelelse, hvor de orienterer om tilstanden hos de to betjente og den civile, der blev ramt af skuddene i Krystalgade.

Ifølge Steen Hansen skal man følge politiets anvisninger, så burde man kunne føle sig tryg.

- Vores indtryk er, at fok tager situationen aldeles alvorlig, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere