Politiet massivt til stede i boligkvarter

Nordsjællands Politi er tidligt søndag morgen talstærkt til stede i et boligkvarter i Hillerød. De undersøger en mistænkelig genstand

Bomberyddere har været ned og tjekke genstanden. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En ukendt mistænkelig genstand fundet i Kongens Vænge nær Hillierød Hospital betyder, at politiet er massivt til stede i boligkvarteret.

Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi David Borchersen til Ekstra Bladet.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger fra stedet, men politiet oplyser, at der ikke længere nogen fare for beboerne i området.

- Vi har indsamlet et par genstande, som nu skal undersøges. Der bliver ikke meldt noget ud, før vi er 100 procent sikre på, hvad det er.

- Når vi får svar, kan vi se, om det har været drengestrenger, eller om der ligger noget mere alvorligt bag, siger han og bekræfter, at genstanden er blevet fundet ved en bil.

Selv om genstanden umiddelbart er ufarlig, vil politiet og efterforskere være på stedet et par timer endnu.

- Nu bliver det lyst om lidt, og så gennemsøger vi hele gerningsstedet igen, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter under opslaget og billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladets mand på stedet beretter om, at der har været det helt store politiopbud til stede på adressen i Hillerød.

Både bomberyddere, kemiberedskab, politi og akutlæger er rykket til Nordsjælland.

Omkring 07.30 forlod ambulance og akutlæge stedet, hvilket tyder på, at genstanden ikke har været farlig.

1 af 2 Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Bomberyddere har været ned og tjekke genstanden. Foto: Kenneth Meyer