Politiet massivt til stede: Tre stukket med kniv

Tre mænd på hospitalet med skader efter knivstik

Politiet har anholdt tre personer. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tre mænd er tirsdag aften blevet såret af knivstik i forbindelse med et slagsmål i Kokkedal i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Tre personer er ramt af knivstik. De er alle uden for livsfare, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dyre Sønnicksen.

Episoden udspillede sig på en parkeringsplads ved Mellemengen klokken 21.13.

- Vi har anholdt tre personer, hvoraf to af dem også er forurettede (ramt af knivstik, red.). Vi er i fuld gang med at kortlægge hændelsesforløbet, siger vagtchefen og fortsætter.

- Men der er intet, der tyder på, at det har med bander at gøre.

To af de sårede er bragt med ambulance til Rigshospitalets Traumeafdeling, hvor de modtager behandling for stiksår i henholdsvis ansigtet og på torsoen.

- Den tredje person har skader på hænderne, oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen og forklarer, at politiet foreløbig har beslaglagt én kniv, der kan have været anvendt i opgøret.

En af de anholdte er en midaldrende mand, mens de to andre er mænd i 20'erne. De anholdte er natten til onsdag i gang med at blive afhørt, oplyser politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere