Politiet massivt til stede ved knivstikkeri

Et knivstikkeri har fået politiet til at spærre Østergade i Odense

Se optagelser fra stedet her. (Video: Local Eyes)

Ved du noget eller har du billeder, så hører Ekstra Bladet gerne fra dig. Send en sms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Politiet er massivt til stede på Østergade i Odense, hvor der søndag formiddag har fundet et knivstikkeri sted.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens.dk

Mindst tre politibiler og en ambulance er på stedet, og politiet har valgt at spærre vejen helt af.

Se mere video på Local Eyes

Ifølge Ritzau blev en 36-årig kvinde bragt til sygehuset, efter at hun sidst på formiddagen søndag blev stukket i maven med en kniv.

- Vi kan ikke sige, om hun er i livsfare, men umiddelbart så ser det meget alvorligt ud, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Knivstikkeriet fandt sted i et opholdsskur, hvor nogle af byens misbrugere holder til, og det var ifølge politiets oplysninger en anden kvinde, der stak hende ned.

- Efter knivstikkeriet flygter hun fra stedet sammen med en mand, fortæller vagtchefen til Ritzau, der oplyser, at politiet mener at vide, hvem de to personer er.

Efter knivstikkeriet stak kvinden af fra stedet sammen med en mand.

- Dem har vi nu anholdt i en lejlighed i det vestlige Odense, siger vagtchefen.

Der er tale om en 28-årig kvinde og en 38-årig mand. De er begge sigtet for grov vold.

- Vi er ret sikre på, at det er kvinden, der har ført kniven, men manden har muligvis haft en aktiv rolle i det, der skete forud for knivstikkeriet, fortæller Thomas Bentsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere