Politiet melder ud: Nyt i gammelt bandedrab

Politiet efterforsker stadig i seks år gammelt drab på Frederiksberg

Det var i en baggård til Finsensvej, at den 27-årige blev ramt af dræbende skud. Foto: Kenneth Meyer
Det var i en baggård til Finsensvej, at den 27-årige blev ramt af dræbende skud. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har vendt bunken i sagen om et seks år gammelt drab, hvor man på baggrund i nye oplysninger kigger på den omtalte drabssag med friske øjne.

Det bekræfter Carsten Lerbjerg, efterforskningschef i afdelingen for organiseret kriminalitet iKøbenhavns Politi overfor Ekstra Bladet.

Her gælder det sagen om drabet ved forretningen Drømmeland hvor den 27-årige Zaid Kayssi blev dræbt om aftenen 20. februar 2013.

Den 27-årige var sælger i forretningen, der ligger på Finsensvej, Frederiksberg, og havde netop forladt sin arbejdsplads omkring kl. 18, da han blev fatalt såret af skud på hen til sin bil, der holdt på p-pladsen bag forretningen.

- Sagen er stadig under efterforskning, den er langtfra lagt på hylden, fortæller Carsten Lerbjerg til Ekstra Bladet.

Blomster lagt til minde for den dræbte. Foto: Jens Dresling
Blomster lagt til minde for den dræbte. Foto: Jens Dresling

Har efterforskningen medført noget nyt?

- Ja, det har det. Der er noget nyt, svarer Carsten Lerbjerg.

Af hensyn til omtalte efterforskning ønsker han dog ikke at uddybe, hvad det nye i sagen måtte være.

Ved episoden blev den 27-årige ramt i brystet af mindst et skud, der blev affyret på klos hold. Dagen efter blev han erklæret død på sygehuset.

Dengang i vinteren 2013 rasede en bandekonflikt mellem den dengang ny-etablerede Loyal To Familia-bande og banden VHK, der havde rødder i Værebro-bebyggelsen i Bagsværd nord for København, og politiet vurderede dengang, at drabet kunne knyttes til konflkten.

Der har været en person anholdt i sagen, men af mangel på beviser, blev han løsladt igen.

Den dengang 19-årige blev anholdt 2. marts og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, hvor han efterfølgende sad varetægtsfængslet frem til 12. september.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere