Politiet mistænker 26-årig for planlagt knivdrab

Knivdrabet i Vejle var formentlig planlagt og motivet bag kan være narkogæld. Politiet har endnu ikke anholdt den formodede gerningsmand

Se optagelser fra området her. Video: Anders Brohus

Nattens efterforskning af knivdrabet i Vejle har ført til, at Sydøstjyllands Politi nu har mistænkt en person i sagen. Det oplyser politiet i en pressemeddelselse.

Den formodede gerningsmand er en 26-årig mand fra Vejle med afghansk baggrund. Han er fortsat på fri fod.

På baggrund af vidneafhøringer og efterforskning er politiet kommet frem til, at den formodede gerningsmand formentlig har været sammen med to andre mænd. Den ene formodes at være en 22-årig bror til gerningsmanden.

Gerningsvåben fundet
De tre mænd mødtes formentlig med ofret efter aftale, og der er i efterforskningen fundet oplysninger, der peger på, at drabet var planlagt.

Gerningsmanden dræbte ofret med en kniv, som efterfølgende er fundet sammen med en skarpladt pistol. De to genstande er fundet et stykke fra gerningsstedet på det, der formodes at være flugtruten.

Politiet efterforsker knivdrabet på gågaden i Vejle. (Foto: Anders Brohus) 112 - 2. jun. 2016 - kl. 01:30 Politiet: Knivdræbt havde bande-relationer

Sydøstjyllands politi modtog i aftes klokken 19.45 oplysningen om, at en mand var blevet stukket med en kniv i Vestergade i Vejle. Kort tid efter blev manden erklæret død.

I løbet af efterforskningen onsdag aften kom det frem, at den afdøde er en 31-årig mand fra Odense, som havde relationer til banden Black Army.

Motiv kan være narkogæld
Sydøstjyllands politi fortsætter efterforskningen for at skabe et sikkert grundlag for en retsforfølgelse af gerningsmanden og de eventuelle medgerningsmænd. Efterforskningen går blandt andet ud på at finde frem til motivet bag drabet.

De foreløbige oplysninger i sagen tyder på, at motivet skal findes i narkogæld.

(Foto: Anders Brohus) 112 - 1. jun. 2016 - kl. 23:55 Vidne til knivdrab: Blodigt offer kom løbende med baseballbat

På grund af afdødes medlemskab af Black Army banden igangsatte Sydøstjyllands politi i aftes en indsats for at forebygge eventuelle tilløb til voldelige konflikter i bandemiljøet på grund af drabet.

Derfor var politiet i nat massivt til stede i Vejle og trafikken på Lillebæltsbroen blev i en periode stoppet og overvåget med hjælp fra Fyns politi. Ifølge vagtchefen stødte politiet på flere bandemedlemmer, som blev registreret og sendt tilbage. Der blev ikke fundet våben hos nogen af personerne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere