Politiet modsiger familie: To børn døde i svampeulykke

Det var en ulykke med svampe, der kostede to børn fra Haslev livet sidste år, vurderer politiet

Video; Local Eyes og Per Rasmussen

Det var en ulykke med svampe plukket i det fri, der fik en congolesisk familie fra Haslev indlagt og kostede to børn livet i oktober sidste år.

Det vurderer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der har afsluttet sin efterforskning i sagen.

- Vi vurderer, at der er tale om et tragisk ulykkestilfælde i forbindelse med indtagelse af svampe plukket i det fri, og der er ingen efterforskningsmæssig grund til at tro, at familien har været udsat for en forbrydelse, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet bygger sin konklusion på afhøringer og ekspertvurderinger.

Politiet efterforsker den tragiske sag, som har kostet to børn livet. Foto: Per Rasmussen Sundhed - 1. nov. 2017 - kl. 19:19 To piger fik ny lever efter forgiftning: Skal have medicin resten af livet

Far: Havde købt svampe i Netto
Både forældrene og en bror til de afdøde børn har over for flere medier afvist, at familien havde plukket svampe i det fri.

Familien har en kolonihave, hvor de selv dyrker grøntsager. Den er blevet undersøgt af politiet. Foto: Per Rasmussen 112 - 2. nov. 2017 - kl. 18:59 Flygtningefamilie var advaret mod fluesvampe

Ifølge forældrene var maden, som 11 ud af 12 af familiemedlemmerne havde spist af, tilberedt med blandt andet champignon fra Netto.

Det congolesiske ægtepar har fastholdt overfor Politiken og TV2 Øst, at familien ikke har spist svampe 'fra naturen, men fra Netto'.

- Hvis vi havde plukket nogle, ville vi have sagt det. De koster jo 13 kroner i Netto, lød det videre fra hans hustru.

Vicepolitiinspektøren afviser overfor Ekstra Bladet at gå ind i detaljer om politiets undersøgelser, men siger:

- Det, vi kan konstatere nu, er, at der ikke er tale om, at familien har været udsat for en forbrydelse, og at det er et tragisk ulykkestilfælde. Og så behøver vi ikke at gå nærmere ind i detaljerne.

Ingen bliver strafforfulgt
- De døde børns forældre har forklaret, at man ikke har plukket svampe i naturen - det er så ikke i overensstemmelse med jeres konklusion - det lyder som om at familien efter jeres opfattelse ikke har talt sandt...

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket en strafbar hændelse, siger Søren Ravn, som påpeger, at politiet ikke i forløbet efter de voldsomme begivenheder i november har kommenteret familiefaderens udtalelser til pressen.

- Der er tale om en ulykkelig hændelse, og der ikke er noget, der tyder på, at der er foregået en forbrydelse, Ingen vil blive strafforfulgt, siger vicepolitiinspektøren.

Mens det ikke lykkedes lægerne at redde to af familiens børn, 15-årige Naomi og hendes syvårige lillebror Theophile, som var i kredsløbschok og døende, da de blev bragt ind på Rigshospitalet, blev pigerne Nathalie og Esperance levertransplanteret og overlevede.

Se også: DF'er langer ud efter forgiftet familie: De skal ikke bo på hotel

Styrelse: Ingen fejl i behandling
Styrelsen for Patientsikkerhed færdig med sin undersøgelse af den behandling familien fik fra første konsultation hos den praktiserende læge, til at to af børnene mistede livet.

Borgerne i Haslev viser deres omsorg for familien med blomster, lys og personlige hilsner. Foto: Per Rasmussen 112 - 10. nov. 2017 - kl. 06:45 To børn døde: Derfor kalder regionen sin indsats 'vellykket'

Styrelsen har ikke fundet, at der blev begået nogle fejl i behandlingen.

- Tragedien kunne have været endnu større, hvis ikke sundhedspersonalet havde ageret så professionelt i den akutte fase, fortæller enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

Se også: Overlæge: Derfor er giftmysterium stadig en gåde

1 af 3 Bamser, breve, lys og blomster foran kollegiet i Haslev, hvor familien boede i en lejlighed. Foto: Per Rasmussen
2 af 3 Familiens nyttehave blev undersøgt i jagten på de svampe, som ifølge politiet kostede to børn livet. Familien afviser selv at have spist svampe. Foto: Per Rasmussen
3 af 3 En plomberet dør til den forgiftede families hjem i november, kort efter at tragedien var indtruffet. Foto: Per Rasmussen
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen