Politiet: Ny bande bag grov afpresning af 45-årig familiefar

Syv fra den nye bande 'Black Jackets' sigtes for afpresning og vidnetrusler mod forretningsmand

Syv personer med relation til den nye bande Black Jackets sigtes for afpresning og vidnetrusler.
Syv personer med relation til den nye bande Black Jackets sigtes for afpresning og vidnetrusler.

Den nye rygmærke-bande 'Black Jackets', som blandt andet består af tidligere medlemmer af indvandrerbanden 'Brothas', er ifølge politiet involveret i en sag om grov pengeafpresning og vidnetrusler mod en 45-årig familiefar og forretningsmand fra Charlotteager i Hedehusene.

I fredags blev to Black Jackets varetægtsfængslet ved retten i Glostrup, sigtet for afpresningen. De blev anholdt i 'Black Jackets' klubhus i Hedehusene.

Den ene, 24, er tidligere idømt to års fængsel for sin rolle i et røveri mod en hjemmeværnsmand i Ringsted, hvor fire røvere flygtede med en M95 automatriffel.

Våbnet havnede senere i hænderne på terroristen Omar El-Hussein, der brugte M95 riflen til angrebet på Krudttønden.

Efter anholdelsen af de to Black Jackets efterlyste politiet endnu tre fra banden, som mistænkes for at have deltaget i afpresningen.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 10. mar. 2016 - kl. 05:56 Tumult og håndgemæng: Tre anholdt i afpresningssag

To af de tre blev anholdt i går og blev torsdag eftermiddag fremstillet ved retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling.

Samtidigt fremstillede politiet endnu tre personer fra Black Jackets som sigtes for at have opsøgt offeret i afpresningssagen i aftes og truet ham til at trække anmeldelsen tilbage.

Alle fem personer er blevet varetægtsfængslet eller har fået opretholdt anholdelsen i tre døgn.

Trusler mod familien
Der blev, ifølge politiet, også rettet trusler mod den 45-åriges familie.

Dermed sigtes hele syv personer med relation til Black Jackets i afpresningssagen, men vicepolitiinspektør Carsten Jansson, Københavns Vestegns politi, oplyser til Ekstra Bladet, at endnu en person eftersøges for selve afpresningsaffæren.

Den 45-årige blev udsat for vold og trusler og i første omgang betalte han et større beløb til afpresserne. Men de ville have flere penge, og så anmeldte han sagen til politiet.

- Hvis man først betaler, så vil afpresserne typisk have mere, så det skal man ikke gøre, siger Carsten Jansson. Politiet har endnu ikke overblik over, hvor mange penge den 45-årige er blevet afpresset for.

Black Jackets er seneste gruppering, der har samlet sig og fået et udenlandsk mærke på ryggen. Grupperingen inkluderer blandt andet folk fra grupperingen Brothas, der havde rødder i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson Krimi Her er de nye rockere i Danmark

Der var fire børn i alderen seks måneder til otte år tilstede, da den 45-årige blev opsøgt i aftes, og der opstod tumult.

En person, der kender til sagen, fortæller til Ekstra Bladet, at personerne var kommet for at true faderen på livet, for at han skulle trække anmeldelsen fra i torsdags.

Trykkede på sin alarm
Han sagde nej, det ville han ikke og han trykkede på sin alarm, som politiet havde givet ham.

Forrige torsdag, dagen før anholdelsen af de to første Black Jackets, blev den 45-årige kidnappet, truet og slået, og gerningsmændene krævede penge. De ville ikke give slip på ham, før de fik pengene.

I aftes kom der et telefonopkald, om at han skulle komme ud af lejligheden, så de kunne snakke med ham. De tog fat i ham ligeså snart han kom ud, og truede med, at han skulle dø, hvis han ikke trak anmeldelsen tilbage.

Gerningsmændene begyndte at slå ham, og han trykkede på alarmen og politiet fik anholdt de tre personer.

Afpresningen skal have forbindelse med et tidligere indbrud på den 45-åriges lager. Han blev angiveligt også i sommer bortført af afpresserne under pistoltrusler, og han betalte dengang et par hundrede tusinde kr. til afpresserne.

Se også: Bellahøj-gruppe: - Vi er ikke i krig med nogen

1 af 3 Black Jackets er seneste gruppering, der har samlet sig og fået et udenlandsk mærke på ryggen. Grupperingen inkluderer blandt andet folk fra grupperingen Brothas, der havde rødder i Mjølnerparken. Foto: Jonas Olufson
2 af 3 To gange, i torsdags og onsdag aften, er den 45-årige blevet opsøgt af bandefolkene, mener politiet. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 3 Syv personer med relation til den nye bande Black Jackets sigtes for afpresning og vidnetrusler.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere