Politiet om flygtninge ved grænsen: Vi bliver her hele natten

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forventer, at migranter vil strømme til landet hele natten

Ekstra Bladets mand på stedet har optaget den her video (Video: Per Rasmussen)

Beskeden er klar fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi:

- Man kan godt forvente, at flygtningene kommer hele natten med færgerne hver halve time. Så foreløbig bliver vi dernede, siger Stefan Jensen, der er vagtchef i politikredsen, til Ekstra Bladet.

Meddelelsen kommer, efter flere tog med flygtninge er ankommet til Rødby på Lolland søndag aften. Billeder viste, hvordan omkring 100 personer løb over togskinner og marker for at komme væk fra politiet.

- Vi har haft nogle udfordringer dernede, fordi nogle af dem af den ene eller anden årsag ikke ville følge vores anvisninger, siger Stefan Jensen.

Politiet står nemlig primært klar ved grænsen dernede, fordi de mange migranter skal registreres og sendes med busser videre til asylcentre.

Billede fra de dramatiske begivenheder, hvor politiet havde fået indkredset op mod 100 migranter og flygtninge. (Foto: Per Rasmussen) Krig & katastrofer - 6. sep. 2015 - kl. 21:22 Ekstra Bladet i Rødby: De fleste vil til Sverige

Mange løber rundt endnu
Politiet har arbejdet hele aftenen på at finde de personer, som løb fra dem på stationen ved færgen.

- Der er rigtig mange almindelige borgere, som ringer ind, fordi de har set dem. Men i virkeligheden overbelaster de mange opkald vores systemer, og vi er opmærksomme på situationen. Derfor er det faktisk bedst, hvis folk ikke ringer herind om flygtninge, siger Stefan Jensen til Ekstra Bladet.

Han fortæller desuden, at en helt speciel strategi er blevet sat i værk søndag aften.

Flygtningene kom til Rødby med toget via færgen (Foto: Per Rasmussen) 112 - 6. sep. 2015 - kl. 21:54 Politiforbundet om flygtningestrøm: Det her bliver en kæmpe opgave

- Der ligger en bestemt, national strategi for, hvordan vi skal håndtere det her, og den er aktiveret nu. Det har jo nok været kendt i flere dage, at der her ville ske på et tidspunkt, men vi kan ikke være sikre på, hvor mange der kommer hertil, siger vagtchefen.

Stefan Jensen fortæller, at det bliver en lang nat, men at der samarbejdes med færger og toge, så politiet er nogenlunde varskoet omkring, hvor mange mennesker man kan forvente kommer hertil.

Integrationsminister Inger Støjberg (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 6. sep. 2015 - kl. 22:43 Støjberg: Der kommer flere flygtninge