Politiet om mystisk forsvinden: Meget bekymrende

Der er intet livstegn fra en 49-årig kvinde, som sidst blev set 2. juledag

Mangali Pat Louisa Mfekto, bliver kaldt Pat. Hun er sidst set i Roskilde 2. juledag. Politifoto.
Mangali Pat Louisa Mfekto, bliver kaldt Pat. Hun er sidst set i Roskilde 2. juledag. Politifoto.

Det sker jævnligt, at folk forsvinder, men de fleste bliver fundet meget hurtigt igen. 

Det er ikke tilfældet med en 49-årig kvinde fra Hvalsø.

- Vi bryder os ikke om det, lyder det fra kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen efter, at den 49-årige kvinde nu har været som sunket i jorden i 22 dage.

Mangali Pat Louisa Mfeketo,, kaldet Pat er som sunket i jorden. Politifoto
Mangali Pat Louisa Mfeketo,, kaldet Pat er som sunket i jorden. Politifoto
 

Kvinden, som har sydafrikansk baggrund hedder Mangali Pat Louisa Mfeketo, men bliver kaldt Pat. Hun er sidst set i Roskilde 2. juledag.

- Hendes forsvinden virker meget bekymrende på os. Vi har undersøgt en hel del ting og har blandt andet kunnet konstatere, at hun ikke har hævet penge,  siden hun forsvandt, siger Carsten Andersen.

Har store børn
Pat bor alene i en lejlighed i Hvalsø, men har familie, blandt andre et par halvvoksne børn.

Men ingen har hørt fra kvinden siden juledagene.

Politiet valgte i sidste uge offentligt at efterlyse kvinden. Efterlysningen bragt i blandt andet lokale medier har dog ikke ført nyt med sig.

Længe væk uden penge

En teori kunne naturligvis være, at kvinden havde valgt for et stykke tid at søge afsides uden at give besked til nogen, men som Carsten Andersen nu siger:

- Det er meget længe at være væk uden at bruge penge.

Han tilføjer, at politiet også har undersøgt telefonoplysninger, men heller ikke i de undersøgelser har politiet fået påvist livstegn fa den forsvundne.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, som har set hende, siger Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi.

Også Morten er væk

Også i hovedstaden er politiet foruroliget over, at det fortsat ikke er lykkedes at finde den 68-årige Morten Mortensen.

Han var til en sammenkomst i Tivoli den 20. oktober sidste år med nogle venner. Han skulle hjem til Østerbro, hvor hans hustru ventede med middagsgæster, der var kommet langvejs fra, men han kom aldrig hjem.

Københavns Politi iværksatte en efterforskning, og det viste sig, at Morten Mortensen havde haft taget et tog i den forkerte retning og kom til Glostrup Station. En stor eftersøgning i området førte ikke til nyt, og det har undret politiet siden, at man ingen spor har fundet efter Morten Mortensen..

Her knap tre måneder senere lyder det fra politikommissær Sune Christensen, Københavns Politi, at der stadig ikke er noget nyt i den mystiske forsvindingssag.

Har du oplysninger om Mangali Pat Louisa Mfekto, kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på 114

Har du oplysninger om Morten Mortensen, kontakt Københavns Politi på 114.

Efterforskningen af Morten Mortensens forsvinden førte politiet til Glostrup Station, hvor den ældre mand, som er lidt dårligt gående, blev filmet af et overvågningskamera. Politifoto.
Efterforskningen af Morten Mortensens forsvinden førte politiet til Glostrup Station, hvor den ældre mand, som er lidt dårligt gående, blev filmet af et overvågningskamera. Politifoto.
 

 

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere