Politiet om overfald i Nimtofte: Det er drabsforsøg

Østjyllands Politi opfatter det voldsomme overfald en 51-årig mand i formiddags blev udsat for for drabsforsøg

Ved du noget om sagen? Tip os på SMS/MMS 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

En 51-årig mand er torsdag blevet opsøgt og overfaldet af tre mænd i Nimtofte nord for Aarhus.

Ved overfaldet blev den 51-årige mand så slemt tilredt, at politiet nu opfatter overfaldet som et drabsforsøg.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi torsdag aften til Ekstra Bladet.

- Den 51-årige er indlagt på hospitalet, men han er udenfor livsfare og hans tilstand er stabil, fortæller Peter Hunniche, vagtchef ved Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Se også: Tre anholdt efter vold: 51-årig indlagt med knoglebrud

Det voldsomme overfald skete klokken 11.20 i den lille østjyske by Nimtofte, da tre gerningsmænd på 40, 22 og 47 overfaldt den 51-årige på hans bopæl.

Den 51-årige nåede selv at alarmere politiet, før de tre personer gik løs på ham.

De tre personer fremstilles i grundlovsforhør fredag, hvor man vil sigte dem for drabsforsøg, oplyser vagtchefen.

Politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe, hvilket motiv der skulle ligge bag det voldsomme overfald.

Politiet var massivt tilstede i Nimtofte, da man tidligere i dag fik anmeldelse om et tæskehold på tre personer var ved at gennembanke en 51-årig mand (Privatfoto)
Politiet var massivt tilstede i Nimtofte, da man tidligere i dag fik anmeldelse om et tæskehold på tre personer var ved at gennembanke en 51-årig mand (Privatfoto)

Ved du noget om sagen? Tip os på SMS/MMS 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere