Politiet opgiver jagten på uerstatteligt kunstværk

Politiet har forsøg at finde kunstværket Rolexgate i fire måneder, men uden held. Nu har de indstillet efterforskningen

Politiet har opgivet jagten på et uerstatteligt kunstværk lavet i guld og diamanter. Foto: Per Folkver/Polfoto
Politiet har opgivet jagten på et uerstatteligt kunstværk lavet i guld og diamanter. Foto: Per Folkver/Polfoto

Sydøstjyllands Politi har opgivet jagten på det uerstattelige kunstværk Rolexgate, der blev stjålet fra kunstmuseet Trapholt i Kolding nytårsnat.

Det fortæller Frede Nissen, der er vicepolitiinspektør og leder af politiets Efterforskningscenter Syd, til jv.dk.

- Der er ikke kommet væsentlig nyt, så efterforskningen er indstillet. Den hviler. De spor, vi har løbet efter, er blevet kolde, siger Frede Nissen til mediet.

Politiet har bedt offentligheden om hjælp til at finde kunstværket, der er lavet af kunstneren Marco Evaristti. Kunstværket forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz og er blandt andet lavet i guld og diamanter.

Selvom efterforskningen er indstillet, så oplyser politiet, at de rette henvendelser kan føre til, at man genoptager efterforskningen:

- Alt, hvad der har relation til tyveriet, kan folk bare melde ind til os. Så skal vi nok kigge på det. Mange gange er det et lille tip, som folk ikke tænker over har betydning, der betyder, at vi finder frem til den brik, der mangler, siger Frede Nissen til jv.dk.

Vicepolitiinspektøren vil over for JydskeVestkysten ikke oplyse, om man har været tæt på en opklaring, men giver et tænkt eksempel på, at hvis det skulle forholde sig sådan, så skal det stadig kunne bevises.

Blot få uger før tyveriet af Rolexgate blev en 30 kilo tung Kay Bojesen-abe ligeledes stjålet fra Trapholt. Heller ikke dette kunstværk er fundet, men det er gerningsmanden til gengæld. Politiet mener dog ikke, at det er den samme 24-årige mand, der står bag tyveriet af Marco Evaristtis kunstværk.

Se også: Sigtelse: Stjålet Kay Bojesen-abe er 100.000 kroner værd

Se også: Vanvittigt kunstværk stjålet fra dansk museum: Ung mand fængslet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere