Politiet på bar bund i skudsag i Tilst

Endnu ingen anholdte efter 22-årig mand blev skudt på åben gade

Østjyllands Politi er på bar bund, efter en 22-årig mand blev skudt og stukket i armen i Tilst søndag eftermiddag.

Manden, der er fra det vestlige Aarhus, blev såret under et større slagsmål mellem flere personer kl. 14.37 på Geding Søvej.

Han blev ramt af to skud i det ene ben og stukket flere gange med en kniv i højre arm og skulder.

Se også: Skyderi i Aarhus: 22-årig mand ramt i benet

Den sårede mand er udenfor livsfare, men han har ikke ønsket at bidrage til opklaringen af sagen.

- Vi ved endnu ikke, hvad der er foregået, og vi kender heller ikke motivet, så det skal den videre efterforskningen klarlægge, siger politikommissær Rene Raffo.

Kender du til sagen, eller overværede du episoden, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere