Politiet på razzia: Hold til højre - ellers falder hammeren

I dag starter en landsdækkende aktion for at minde danskerne om, at vi skal holde til højre i trafikken. I den forbindelse har politiet fundet bødeblokken frem

Se vejdirektoratets video, der viser, hvordan du skal holde til højre.

- Vi ser det, når vi kører udrykningskørsel, vi ser det, når vi kører almindelig patruljekørsel, og vi ser det, når vi kører i vores private biler.

Sådan skriver Nordsjællands politi om danskerne, der tilsyneladende er rigtig dårlige til at holde til højre i trafikken. Åbenbart er vi så dårlige, at politiet nu går i aktion - og dét på landsplan.

Fra i dag og ugen ud vil lovens lange arm være ude i blandt os for at kontrollere vores adfærd på de flersporede veje. Politiet forklarer, at det er for at sætte fokus på reglen om, at man altid skal holde så langt til højre som muligt. Bøden for brud på dette er på 1000kr!

Nogle er måske i tvivl, om hvorvidt det er en defineret regel, det der med at holde højre, men det står faktisk i færdselsloven. Så med mindre du er ved at overhale eller gør plads for andre biler ved en tilkørsel, skal du trække til højre.

- og det gælder også, selvom du bedst kan lide at ligge i midterbanen, understreger Nordsjællands politi i deres Facebook-opslag fra den 23. maj.

Se også: Politiet har fået nok: Kan du heller ikke basale færdselsregler?

En undersøgelse, som vejdirektoratet fik lavet sidste år, viser, at det, der irriterer danske bilisters mest, er, når andre ikke holder til højre eller holder for lidt afstand.

Flere har da også benyttet politiets opslag til at tagge bekendte, de mener har lidt svært ved at overholde hold-til-højre-reglen.

Marianne Foldberg Steffensen, som er leder for trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, siger desuden i en pressemeddelelse:

– Bilister, der ikke holder til højre, sinker ofte trafikken for de bagvedkørende. I Vejdirektoratet arbejder vi for at skabe god fremkommelighed på vejene, og derfor er det vigtigt, at bilister trækker ind til højre, så snart der er plads efter en overhaling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere