Politiet: Pony fundet

Hesten travede rundt på motorvejen i de tidlige morgentimer

Foto: Syd og Sønderjyllands Politi
Foto: Syd og Sønderjyllands Politi

Ejeren til den pony, som politiet tidligere tirsdag morgen efterlyste, er blevet fundet.

Hesten er nu på vej hjem i vante omgivelser, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.

Syd- og Sønderjyllands Politi ledte efter ejeren til hesten, som tidligt tirsdag morgen i flere timer travede rundt på den Sønderjyske Motorvej. Politiet havde også en patrulje ud at lede efter den firbenede morgentraver.

I første omgang lykkedes det ikke.

Men ved seks-tiden lykkedes det en anmelder - sammen med politiet - at få indfanget hesten, inden bilister eller hest kom til skade.

- Der er tale en større pony, og den er formentligt mellem et og tre år gammel. Den er ikke chippet, oplyser politiet.

Nu er alle parter blevet lykkeligt genforenet.

Se også: Advarsel: Løs hest på motorvej

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere