Politiet rydder Pusher Street - igen igen igen

26 hashboder var dukket op, siden politiet sidst ryddede Pusher Street for boder. To mænd er fængslet

Politiet ryddede natten til fredag for tredje gang på en uge Pusher Street på Christiania i København for hashboder.

Denne gang blev 26 boder fjernet, oplyser Dannie Rise, der er leder af Taskforce Pusher Street.

Fire mænd blev anholdt og sigtet for handel med euforiserende stoffer. To af dem blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten, hvor de begge blev varetægtsfængslet i 25 dage.

Se også: Politiet rydder Pusherstreet... igen: Fire personer anholdt

Politiet rykkede i første omgang ind på Christiania lige efter midnat og anholdt fire personer i en salgsbod, der tilsyneladende havde længe åbent.

Omkring klokken tre vendte politiet tilbage og ryddede Pusher Street for boder. I alt 26 boder var dukket op, siden politiet i begyndelsen af ugen ryddede gaden. Ved den lejlighed blev 20 boder revet ned.

Nattens aktion er den tredje, siden politiets store nedrivningsaktion 18. juni, hvor 37 boder blev fjernet og 18 personer anholdt.

Politiet fjernede fredag hashboderne i pusherstreet. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 20. jun. 2016 - kl. 14:50 Pusherstreet ryddet: - Man kan sagtens sælge hash uden boder

- De boder, vi har revet ned denne gang, er mere interimistiske, og de er klumpet mere sammen. Nu håber vi så, at beboerne vil tage noget af området til sig og bruge det til noget andet. Og det er der da også en tendens til, siger Dannie Rise.

Foto fra politiaktionen i fredags: Kenneth Meyer 112 - 20. jun. 2016 - kl. 07:00 Christiania: Politi ryddede 20 hash-boder i nat

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere