Politiet rydder tre lejre i København: 22 udlændinge anholdt

Københavns Politi har ryddet tre såkaldte 'utryghedsskabende' lejre i hovedstaden. 22 personer er blevet anholdt

Københavns Politi har tirsdag morgen ryddet tre lejre med udenlandske hjemløse rundt om i hovedstaden.

I alt er 22 rumænere blevet anholdt i aktionen, som er sket ved Ørstedparken, Sankt Johannes Kirken og Vor Frue Kirke.

18 af dem vil blive løsladt, mens fire bliver indstillet til udsendelse, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- Vi vil stadig opfordre borgerne til at anmelde disse lejre til os, hvis de skaber utryghed i et område. Vi vil ufortrødent fortsætte disse aktioner året ud, og vil gerne koordinere vores aktioner, så de målrettes de mest utryghedsskabende steder i byen, siger vicepolitinspektør Jacob Søndergaard fra udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi og fortsætter:

- Vi har netop fra et stort flertal i Folketinget fået nye værktøjer, som gør det lettere for os at gøre det så uattraktivt som muligt for disse hjemløse at slå lejr og skabe utryghed og uhumske forhold rundt om i byen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere